Et alvorligt billede

Jeg har nogle gange spekuleret over hvorfor alle ser så alvorlige ud på gamle fotografier, og jeg har altid regnet med at det skyldtes de lange eksponeringstider. Det var simpelthen anstrengende at smile så længe. Men en amerikansk artikel om teknologiens påvirkning af menneskers adfærd kommer med en helt anden forklaring: I 1800-tallet var det er spørgsmål om værdighed. Kun fulde folk, børn, bønder og tosser smilede, var den udbredte holdning.

I vore dage skal man smile på billleder, for ellers er der noget galt. Men engang var det altså omvendt. Og det er underligt; det er af og til sket, at nogen har bedt om at et billede med mig skulle tages om, fordi jeg enten ikke smilede nok eller ikke smilede “overbevisende nok”!

Det er underligt, at fotografier af os skal være en selviscenesættelse – mange tænker på fotos som en realistisk udtryksform. Men det er de ikke. De var ikke ærlige før i tiden, men de er det heller ikke i dag.

(Visited 172 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar