Skønne, spildte kræfter

Den magiske fordelingshat fra Harry Potter.

Af Suzelfe – Eget arbejde, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=41552140.

Hvert år er der opslag i Danmarks Frie Forskningsfond. Jeg har også søgt denne gang. Men jeg har ingen illusioner. Succesraten er lav. Sidst var der 1816, der søgte, 215 fik et ja. Det er 13 procent af ansøgerne.

Universitetsavisen ved Københavns Universitet (der er i stand til at være forbilledligt kritisk og har journalister ansat) har en artikel, der ser bevillingssystemet fra forskernes side gennem interviews med seks af de forskere, der rent faktisk har modtaget bevillinger i seneste runde.

En forsker fra Københavns Universitet udtaler

Hvis vi siger, at der er 10 procents succesrate, og der er utroligt mange, utroligt gode forskere, der søger, så er 90 procent af den tid, der er blevet puttet ind i den forskningsaktivitet, i virkeligheden mistet hver gang. Det tager lang tid at lave en ansøgning – det ser bedre ud, hvis der er internationalt samarbejde med, der er masser af netværksting, der skal plejes, kultiveres og koordineres. Så er der den del at få en idé, som for det første er noget, der mangler i det forskningsmæssige landskab, og for det andet er noget, der vil være interesse for fra andre end én selv – og det tager lang tid.

En anden forsker siger

For hver person, der får en bevilling, er der otte personer, der ikke gør. Personer, der har brugt lige så meget tid – eller mere – på at skrive deres projekt. Det er et kæmpe spild af ressourcer for at fremme god forskning, og det tror jeg ikke engang, at det gør. Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Jeg synes ikke, at de bare skal give mig pengene, uden jeg skriver et forskningsprojekt, men den konkurrerende struktur er ikke god for forskningen. I stedet for at fordybe dig i din forskning, bruger du din tid på at slås om penge, fordi det er det, der betaler for universitetet. Så vi kan ikke stoppe, og vi må ikke fejle – for så falder instituttet fra hinanden.

Det er interessant, at det er forskere, der faktisk har succes, der siger dette. Hele konkurrenceaspektet kan ganske vist kan skabe en masse ideer, men det er desværre også ideer, der i mange tilfælde aldrig kan blive ført ud i livet. Og fordi institutionernes økonomi er blevet så afhængig af de eksterne bevillinger, bliver det nemt for ledelserne rundt omkring at placere skylden på institutionernes dårlige økonomi hos de mange, der ikke får en bevilling. Det er ironisk, at et universitet som Københavns Universitet ikke har intern finansiering af forskning, selv om det er den aktivitet, som det videnskabelige personale først og fremmest bliver bedømt på.

(Visited 119 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar