En ny regering

Danmark har fået en ny regering, og måske bliver samfundsudviklingen i dette land bedre nu. Alle os privilegerede i den øvre del af middelklassen klarer os som regel altid, uanset hvem der er i regering. De sidste fire år har til gengæld været hårde for dem, der ikke var privilegerede.

Det har været mest tydeligt, at udenlandske statsborgere, flygtninge og asylansøgere har måttet holde for siden 2015. Jeg er glad for at planerne om en lejr på øen Lindholm er skrottet og at børnefamilier bliver flyttet fra Sjælsmark, men det er trist at den halverede kontanthjælp kaldet “integrationsydelse” stadig skal findes. På den anden side er der en profileret formulering om at bekæmpe uligheden i Retfærdig retning for Danmark, som vil gøre det svært at forsvare den slags forskelsbehandling, som “integrationsydelsen” er udtryk for. Og måske er det også et tegn på en bevægelse i folkestemningen, at selv en tidligere Venstre-mand som Klaus Riskær Pedersen kan udtale sig kritisk om forholdene på udrejsecentrene og donere penge til børnene dér.

Fra Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister husker jeg desværre de tiltag, der bl.a. førte til de absurde resurseforløb og mistænkeliggørelsen af borgere med nedsat arbejdsevne og andre særlige udfordringer. Formuleringen om at “rette op på de dele af reformerne, som desværre har medført, at mennesker er kommet i klemme i systemet.” kunne tyde på, at der omsider kan ske noget også her.

Så bemærker jeg også, at der står meget lidt i Retfærdig retning for Danmark om det område, jeg selv beskæftiger mig med, nemlig forskning og uddannelse. Der står

Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP.

Jeg er glad for at ordet “forskningsfriheden” dukker op, men ellers kunne formuleringen også være at finde hos den regering, der nu er fortid. Lige nu er jeg mest spændt på, hvem der skal være min nye chef. Det kunne være interessant, hvis det var en politiker med erfaring med området og en fuldført videregående uddannelse.

Under alle omstændigheder ser jeg frem til, at det ikke pr. automatik er Dansk Folkeparti, der bliver spurgt først, når dansk politik skal dækkes i medierne.