Min nyeste chef

Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet,

Det er altid interessant (i mangel på et bedre ordvalg) at få en ny minister for uddannelse og forskning. Moderne ledere ynder at sige, at de har til opgave at lede, ikke administrere. Al den handlekraft kommer der lidt af hvert ud af.

Nogle uddannelses- og forskningsministre har været bedre end andre. Den bedste minister, vi nogensinde har haft, er Jytte Hilden, der var forskningsminister i knap halvandet år i 1990’erne. Hun fik nemlig ikke gennemført noget som helst af betydning. I den anden ende af skalaen har vi Helge Sander, der var minister på området fra 2001 til 2010. Vi er en del mennesker, der ville ønske, at han ikke havde fået gennemført noget som helst.

Min nye chef er Ane Halsboe-Jørgensen, der er cand.scient.pol (som er noget helt andet end cand.scient) fra Københavns Universitet. Men hendes studentereksamen er fra Fjerritslev Gymnasium, som jeg også blev student fra mange år forinden som en af de første. En anden student fra det pågældende gymnasium er den nu forhenværende skatteminister, så om det egentlig er en kvalitet at komme fra Fjerritslev, ved jeg ikke.

Jeg ved heller ikke meget om Ane Halsboe-Jørgensens indsats på det resortområde, hun nu skal lede, ud over at hun for nogle år siden i en bog, forfattet sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil, lancerede tanken at bruge den socialøkonomiske model SØM på en lang række områder. SØM er en socialøkonomisk model, som med forskningsmæssigt belæg skulle kunne beregne gevinster af velfærdsinvesteringer. Modellen bliver allerede brugt på socialområdet, men Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil så gerne, at SØM blev udbredt til områder som sundhed, beskæftigelse, integration og uddannelse.

Enten er dette godt, eller også er der bare lagt op til at bruge endnu et redskab til økonomisk styring af uddannelse og forskning.