Usammenhængende

Noget af det underlige ved en ganske bestemt slags ledere er, at de på én og samme tid kan være skræmmende og svære at tage alvorligt som ledere. Især ledere med autoritære træk har ofte en påfaldende måde at kommunikere på. Det bedst kendte eksempel i vor tid er vel Donald Trump.

Nogle enkelte gange i mit liv har jeg udtalt mig til journalister, og faktisk endda været ved i direkte tv- og radioudsendelser. Ved alle disse lejligheder har jeg været ekstremt opmærksom på hvad jeg sagde. Om det så virkede, er en anden snak. Jeg ville sikkert være endnu mere opmærksom på hvad jeg sagde, hvis jeg var præsident for et stort land. Donald Trump har det dog lidt anderledes.

Det amerikanske firma FactSquared har en database, hvor der ligger transskripter af bl.a. Trumps offentlige udtalelser. Her er to citater.

De kommer begge fra Donald Trumps pressemøde den 18. september 2019 inden afrejsen med Air Force One. En journalist spørger om præsidentens overvejelser om intervention over for Iran.

What are the options, Mr. President, that you’re considering? You just said that there were some very bad things you’re thinking about.

Well, there are many options, as you know, Phil. There are many options. And there’s the ultimate option, and there are options that are a lot less than that. And we’ll see. We’re in a very powerful position. Right now, we’re in a very, very powerful position.

Lidt senere kommer der spørgsmål om muren mod den mexicanske grænse. Præsidenten siger:

We’re going to show you a lot of wall. We’re building a lot of wall. We won the big case and a couple of other cases, as you know. We’re building a lot of wall. So, we’ll be talking. We’ll be talking to you later on. Okay?

Måske tænker Trump, mens han taler. Måske tænker han ikke ret meget. Måske er der andre grunde. Det er f.eks. muligt, at Donald Trump simpelthen ikke er vant til at formulere sig på skrift og ender med at lade det ustrukturerede talesprogs normer tage over. Måske opfatter ledere med autoritære træk simpelthen kommunikation som en slags grandiose salgstaler. Jeg ved det ikke. Men det er påfaldende, at Trump er så usammenhængende og usædvanligt floskelpræget, som tilfældet er.

(Visited 84 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar