Kategorier
Blog Klimaforandringerne

Hvem skal sige det til os?

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Global_Temperature_Anomaly.svg baseret på https://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs/

I denne uge er der endnu et klimatopmøde, denne gang i New York. Det er ved at være sidste udkald. I morgen er der endnu en klimastrejke, og jeg deltager (selvfølgelig) også.

Jeg ville gerne have skrevet mere om Greta Thunberg, for jeg er dybt imponeret over hendes indsats. Alt for mange fra min generation har gjort alt, alt for lidt, og vi er som generation desværre endt med at være utroværdige. Den person fra min generation, der kunne have gjort noget afgørende, er Lars Løkke Rasmussen (han er fire måneder yngre end mig). Men vi ved desværre kun alt for godt, hvad han ikke gjorde, da muligheden bød sig ved klimatopmødet i 2009.

Samtidig er det dog tydeligt, at nogle nu bruger kritik af Greta Thunbergs unge person som en primitiv afledningsmanøvre for at undgå at skulle diskutere den alvorlige trussel mod miljøet, som findes. Nu ender alt for mange (mange af dem er fra min generation) med at tale om Greta i stedet for at fokusere på hendes uhyggeligt vigtige budskab: At vi er nødt til at ændre menneskehedens adfærd med kort varsel, hvis ikke konsekvenserne for miljøet skal blive helt uoverstigelige. Det er kun den unge generation, der kan sige det til os nu. For det er dem, der skal leve med konsekvenserne.

(Visited 76 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar