Underviseren afslører alt

I min kursusundervisning er jeg inden for de seneste par år begyndt at holde en indledende kursusgang, som jeg udelukkende bruger på at begrunde kursets struktur og aktiviteter – eller mere præcist det, man nogle gange kalder for læringsdesign. Der er (og skal være) en begrundelse for alt, hvad jeg foretager mig i undervisningssammenhæng.

Før i tiden brugte jeg ikke tid på at fortælle om mit læringsdesign, men efter at have oplevet megen kritik og skepsis indså jeg, at jeg måtte gribe det hele anderledes an. Ellers bliver begrundelserne for mit design nemlig rent defensive. Og man kan ikke med rimelighed forvente, at de lærende af sig selv skal regne ud, hvorfor de skal gøre noget bestemt.

I dag er jeg selv blevet tilhænger af at fuldstændig åbenhed om hvorfor min undervisning ser ud som den gør, og hvilke overvejelser om læring, der ligger bag og hvordan de er funderet i forskning. Også på denne måde er min undervisning nemlig forskningsbaseret. Fuld åbenhed om min metode og begrundelser for valgene, jeg træffer, svarer til den åbenhed, der skal være om hvilke metoder man anvender i sin forskning og begrundelserne for valgene heraf.

Der er rigtig mange myter om undervisning og læring derude (det skrev jeg om i marts 2017), og forhåbentlig kan åbenhed hjælpe til med at forhindre disse “folketeorier” i at gribe om sig. Samtidig er det mit håb, at åbenheden om læringsdesignet og dets begrundelser og evidensgrundlag kan få den lærende til at reflektere mere systematisk over egne læreprocesser og egen studieteknik og måske endda også over undervisningsformerne, deres egnethed og nogle gange mangel på samme.