Det samme tøj hver dag

En af de overraskende, væsentlige kilder til udledning af CO2 er produktionen af tekstiler, og derfor er der nu fokus på hvad man skal gøre for at få langtidsholdbare beklædningsgenstande.

Men hvis man har langtidsholdbart tøj, behøver man faktisk ikke ret meget tøj. Og der er en del artikler derude om det fænomen at gå i det samme tøj hver dag – eller rettere: Altid at have tøj på, der ser ud på en bestemt måde. Steve Jobs gik altid i samme slags sorte rullekravetrøje og blå jeans. På billeder af Mark Zuckerberg ser man ham også næsten altid iført en grå bluse og blå jeans. Ordet uniform er latin og betyder “ensartet”. Og det er netop, hvad de pågældende mænd opnåede: Deres påklædning blev en integreret del af deres image og på den måde deres uniform. Og den er det stik modsatte af hvad moden dikterer, for moden skifter altid.

Samtidig er der anekdotisk grundlag for at hævde, at ingen i længden vil bemærke at man altid har det samme tøj på. Et typisk eksempel er beretningen om en amerikansk journalist, der gik med det samme tøj hver dag i en uge: Ingen bemærkede det!

Det interessante er, at vel dybest set er ligegyldigt, hvad man har på. Måske er sådan en anti-mode i virkelighed et nyt og mere miljøvenligt ideal.