Gør klimaforandringerne os pylrede?

Her til morgen syntes jeg, der var koldt. Flere andre, jeg talte med i min frokostpause sagde det samme; jeg var ikke den eneste, der frøs fingrene på min morgencykeltur, selv om vi i skrivende stund kun befinder os i begyndelsen af oktober.

En artikel i Smithsonian Magazine fra 2014 (!!) giver imidlertid en anden forklaring end at det skulle være usædvanligt koldt; fordi temperaturoplevelse er subjektiv, vil man føle at det er ekstra koldt, hvis man er vant til temperaturer over gennemsnittet for årstiden. Så vi kuldskære mennesker er først og fremmest pyrlerede.

Klimaforskeren Andrew Dessler fra Texas A&M University udtaler endda at

“I think that people’s memory about climate is really terrible,” … “So I think this cold event feels more extreme than it actually is because we’re just not used to really cold winters anymore.”

Hvis det er tilfældet, er det skræmmende, for når basislinjen flytter sig, betyder det så simpelthen at alle vænner sig til at klimaet bliver varmere. Dermed bliver det sværere at forstå og tro på, at der faktisk bliver varmere her på Jorden. Et vigtigt modspil må bestå i at dokumentere hvordan vejret var før i tiden.

Situationen ligner den, vi kender fra mange andre sammenhænge. De store forandringer kan på det korte stræk være så små og umærkelige, at man ikke bemærker dem, før det er for sent.

(Visited 56 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar