Nu er det mørkt

Min vinterlyslampe er tændt.

Annemette Grundtvig, som jeg gik i gymnasiet med og som i dag er en dygtig journalist, har en interessant artikel i Politiken om hvad efteråret og vinteren gør ved os. Nogle mennesker bliver påvirket af efterårets komme; jeg har for længe siden indset, at jeg er blandt dem.

Det er heldigvis ikke en depression, men jeg kan mærke, at noget er anderledes på en ærgerlig måde, når det bliver efterår. Annemette henviser til en undersøgelse fra 2018, der viser at 54 procent af de adspurgte generelt føler sig mere uoplagte i vinterhalvåret, 38 procent er mere triste, og 27 procent har større trang til slik og søde sager. Alle tre ting passer på mig.

For nogle år siden fik jeg en vinterlyslampe, og den står på mit skrivebord på det sted, hvor jeg befinder mig uden for weekenderne. I dag havde jeg lampen tændt for første gang siden årets første måneder, og jeg kan mærke, at det hjælper mig. Om få dage skal jeg deltage i en stor datalogikonference, der finder sted i Athen. Det bliver et sidste glimt af sommer for mig – temperaturen dér er i begyndelsen af tyverne – og det glæder jeg mig til at opleve.