På naturens vegne?

I dag skulle jeg på toilettet på busstationen i Athen; det er som så mange andre toiletter her og andre steder opdelt efter køn. Herretoilettet var nusset og lidt uhumsk, mens det glimt man ved indgangen fik af passagen ind til dametoilettet tydede på at det ikke helt forholdt sig sådan derinde.

Fra egne oplevelser i nødsituationer, hvor herretoilettet ikke kunne benyttes og jeg var henvist til dametoilettet, og fra kvindelige bekendtes tilsvarende oplevelser med modsat fortegn, aner jeg at dette faktisk er et generelt fænomen – mange kvinder oplever at herretoiletter er uhumske. Måske er mange mænd bare nogle grisebasser? Jeg ved det ikke. Jeg prøver altid at være ordentlig og omhyggelig, men det er vist ikke alle, der har det ligesådan.

Men i mit arbejdsliv har jeg altid været vant til toiletter til alle (uden at man nogensinde kaldte dem for kønsneutrale), og her har jeg så godt som aldrig oplevet et egentlig uhumsk toilet.

Inden for de seneste år er der opstået en debat om kønsneutrale toiletter, og det har til tider virker som en meget følelsesladet omgang for alle parter.

Men måske skal man bare tage de pragmatiske briller på? Nogle steder har man i mange år haft toiletter for alle, og det har ikke ført til utilfredshed. Og der er desuden det helt kedelige argument, at fælles toiletfaciliteter formodentlig vil føre til at toiletterne ofte vil være i pænere stand, fordi ansvaret nu er tydeligt fælles og fordi toiletterne ikke længere kan være en slags uheldigt “frirum” for et bestemt køn.

(Visited 78 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar