På skinner?

Fra den store jernbaneviadukt Rendsburger Hochbrücke, der fører togene hen over Rendsburg og Kielerkanalen.

Politiken bringer i dag et debatindlæg af Asbjørn Riis-Søndergaard, der er bæredygtighedsrådgiver og tidligere i år ville foretage en tjenesterejse til Girona i Spanien med tog. Efter indlægget at dømme var rejsen besværlig og blev ikke nemmere for ham, fordi han som københavner var nødt til at tage færgen til Tyskland. Det er et problem, jeg som kontinentaldansker ikke har.

Som de, der har læst indlæg af mig her vil vide, holdt jeg op med at flyve for et år siden, fordi jeg vil mindske mit personlige CO2-udslip. I 2019 har jeg været i Lissabon, Prag, Magdeburg, Leicester, Manchester og Athen, og alle seks rejser (hvoraf fem var tjenesterejser) har jeg foretaget med tog og i fire tilfælde med Interrail-billet. Så det kan lade sig gøre. I næste uge skal jeg til København i embeds medfør, og det bliver formodentlig min sidste togrejse i år. Rejserne har for det meste været gode oplevelser med muligheder for fordybelse undervejs, med forsinkelserne i Ancona og Patras for to uger siden som en kedelig undtagelse.

De lange togrejser i Europa kræver dog ganske megen detailplanlægning, og det kalder på en fælles indsats for at dele erfaringer og tips. Men det er ikke umuligt, slet ikke. Der er allerede bl.a. en Facebook-gruppe om togrejser, men der mangler en dansk pendant til det storartede britiske websted https://www.seat61.com, hvor erfarne togrejsende deler deres viden med alle.

Nogle tips herfra, baseret på årets erfaringer, er

  • Interrail-billetter er i høj grad værd at overveje på lange strækninger. 5 rejsedage fordelt ud over en måned er typisk nok. Webstedet http://www.interrail.eu er desværre ikke så overskueligt som det kunne være. Det er værd at rejse på 1. klasse. Desværre forlader Storbritannien Interrail-ordningen ved indgangen til 2020. EuroStar-togene fra Frankrig vil dog være undtaget.
  • Deutsche Bahns websted http://bahn.de er en uvurderlig kilde til planlægning af lange togrejser.
  • Nattog i Europa er ikke hvad de har været. Overnatninger på banegårdshoteller er ikke altid et dårligt alternativ, hvis man har tid til det. Rejser man vestover, skal man tage et tidligt morgentog og overnatte i Paris.
  • En undtagelse er NightJet-nattogene, som ÖBB står for. De er rigtig gode.
  • Webstedet https://www.seat61.com er værd at besøge.
  • Togforbindelserne i Grækenland er ikke gode; her må man alt for ofte ty til busser. Og man kan overhovedet ikke komme til Albanien med tog.
  • Hvis man skal sejle mellem Italien og Grækenland, skal man undgå at sejle med Minoan Lines. De er en samling uærlige, inkompetente, uprofessionelle og kyniske klamphuggere, der kun er gode til at skabe enorme forsinkelser og gerne må gå konkurs, så snart de har refunderet min færgebillet. I al fald én af konkurrenterne, Superfast, har faktisk fri adgang for passagerer med Interrail-billetter (men dækker ikke udgiften til overnatning i kahyt).

Der er som bekendt masser af rejsebureauer derude, der med et greb i lommen og et tryk på en tast kan planlægge en flyrejse tværs gennem verden. Det, der mangler, er rejsebureauer, der kan hjælpe med at planlægge togrejser gennem Europa. Og så mangler der også en formuleret velvilje fra officiel side med hensyn til at lade tjenesterejser være togrejser; for mig er det lykkedes i år, men det skyldes formodentlig i høj grad, at jeg har kunnet bruge et personligt annuum. Når det er brugt op, er det muligt at situationen er en anden, og at jeg da må begrænse min rejseaktivitet,