Langt ude?

I dag var der en stor demonstration mod antisemitisme og racisme i Randers som reaktion på skændingerne af jødiske gravsteder på byens kirkegård. Det var rigtig glædeligt at se. Det er også godt, at to personer, der formodentlig var gerningsmændene, er blevet pågrebet.

Nogle gange er det som om der er en konsensus om at nazismen ikke kan vinde opbakning i Danmark. I den offentlige debat skorter det ikke på fordømmelse af nazismen, også fra stærkt nationalistiske politikere. Selv Rasmus Paludan siger, at han tager afstand fra fascisme og nazisme! I 2017 skrev han

Jeg tager den stærkest mulige afstand fra nazisme, racisme, fascisme, islamisme, stalinisme og alle ekstreme og voldelige ideologier.

Kun “Den Nordiske Modstandsbevægelse”, der efter alt at dømme stod bag gravskændingerne i Randers, kalder sig uden blusel for “en revolutionær, nationalsocialistisk modstandsbevægelse”.

Lad os antage, at alle dem, der taler negativt om nazisme, faktisk mener det – dvs. også f.eks. Rasmus Paludan. Men kan vi deraf slutte, at nazismen ikke vil kunne få opbakning i Danmark i vor tid? Jeg er desværre ikke overbevist. Den store forhindring for et gennembrud for nazismen er vel stadig antisemitismen og holocaust-benægtelsen, men hvis det lykkes at nedtone dette aspekt (måske “bare” ved at det går i glemmebogen), er jeg bange for at det ser anderledes ud. Især kan jeg ikke lade være med at tænke på, at partiet Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne ved folketingsvalget i år og således var tæt på at komme ind. Partiet fik i sin kampagne hjælp af medlemmer af det nazistiske miljø og på mange måder er det desværre netop et parti, der lykkedes med at nedtone netop de elementer af nazismen, er der uspiselige, nemlig antisemitismen og holocaust-benægtelsen.