Sisyfos og Sokrates mødtes uden for Fakta.
Sokrates: Goddag, Sisyfos.
Sisyfos: Goddag, Sokrates.
Sokrates: Du ser så glad ud, Sisyfos. Hvad er der sket?
Sisyfos: Jeg har lige set, at den danske beskæftigelsesminister udtaler, at akademikere skal være klar til at tage et arbejde ved kassen i et supermarked, hvis de står uden arbejde. Den slags er rigtig godt at høre fra en politiker.
Sokrates: Hvorfor er det godt at høre?
Sisyfos: Det er vigtigt, at akademikere ikke tror at de er noget særligt. Alle skal behandles ens, når det gælder arbejde.
Sokrates: Hvad mener du, når du siger, at alle skal behandles ens?
Sisyfos: At der ikke er nogen, der skal behandles anderledes, fordi de har en lang uddannelse.
Sokrates: Nej, men se dér, Sisyfos – der er en ledig stilling som salgsarbejder i Fakta! Jeg står jo selv uden arbejde lige nu, så jeg vil søge den. Måske vil min kone også søge den.
Sisyfos: Hvad er det nu, din kone laver, Sokrates?
Sokrates: Hun er også arbejdsløs. Det var jo derfor, vi rejste herop. Faktisk har hun ikke nogen uddannelse heller.
Sisyfos: Så vil jeg håbe, at din kone får stillingen.
Sokrates: Hvorfor det, Sisyfos?
Sisyfos: Fordi hun har mest brug for den. Du er jo akademiker, Sokrates.
Sokrates: Men jeg har også brug for stillingen.
Sisyfos: Ja, men du er filosof, Sokrates. Så skal du lade din kone få fortrinsret, for hun har sværere ved at finde et arbejde end du har – du har jo en lang uddannelse i filosofi.
Sokrates: Men sagde du ikke lige, at der ikke er nogen, der skal behandles anderledes, fordi de har en lang uddannelse?
Sisyfos: Jo, det gjorde jeg vel. Men vent… der er vist noget her, der er mere kompliceret, end jeg regnede med.
