Sket asket

Nu er der et nyt fænomen, såkaldt “dopaminfaste”. Ideen er opstået blandt iværksættere i tech-branchen i USA og går ud på man at man skal afstå fra alle positive stimuli. Hos BBC kan man læse om James Sinka (ja, det hedder han) på 24, der med mellemrum afskærer sig selv fra så mange ydre stimuli som muligt. Dvs. der er ingen mad, ingen drikkevarer, ingen telefon, computer eller lignende. Og han undgår at have kontakt med andre mennesker så meget som overhovedet muligt. På denne måde skulle han undgå at kroppen udløser belønningshormonet dopamin. Ideen er, at man så senere vil føle en mere ægte og dybere nydelse.

Selvfølgelig er der et gran af sandhed i dette. Da jeg sidste år skulle tabe mig efter en sommerferies vellevned, smagte et lillebitte stykke chokolade sidst på dagen ekstra godt og sikkert meget bedre end et stort.

Men der er noget umiddelbart paradoksalt i selve dette at opnå tilfredsstillelse ved at afstå fra tilfredsstillelse. Ideen minder mest om gamle traditioner for askese. Der er også paralleller til meditative traditioner som Vipassana-meditation, som jeg tidligere har skrevet om her. I disse traditioner er idealet imidlertid ikke selve fasten, men at skue indad og blive bevidst om sin bevidsthed og om sine reaktioner. Og denne praksis opstod ikke i rige samfund, men i fattige samfund i Asien.

Ideen om den nye form for askese er nemlig også paradoksal – den er en reaktion på, at der er skabt et samfund, hvor der er en overflod af muligheder for tilfredsstillelse af umiddelbare behov. Og denne overflod er skabt af den samme klasse af mennesker, som nu reagerer ved at “faste” fra tilfredsstillelsen. Formodentlig skulle de “dopaminfastende” i den kreative iværksætterklasse snarere sørge for at hjælpe os alle med at få et sundere forbrug.

(Visited 92 times, 2 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar