Overhead

Dagbladet Information har et tillæg om forskning i dag, og der er fokus på hvad de eksterne forskningsmidler betyder for forskningen. Et af de aspekter, som mange ikke er opmærksomme på, er betydningen af de indirekte omkostninger, det såkaldte overhead. Det er de indirekte omkostninger, som er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt, men ikke direkte kan henføres til selve projektet – fællesudgifter til husleje, lokaler, administration mm.  Overhead er nu på 44 procent.

Der findes en pulje, der hedder EUOpstart. Det er midler, man kan søge til at finansiere arbejdet med at skrive en ansøgning om forskningsmidler fra EU. Det er i sig selv en meget speciel konstruktion – at der bliver lagt op til at forskere skal søge om midler, som de så kan bruge til arbejdet med at søge om forskningsmidler. Men sidste år ville jeg lave en ansøgning til EUs Horizon 2020 sammen med kolleger fra ni universiteter og firmaer i andre lande. Den slags kræver en masse tid, så vi ville hyre et konsulentfirma til at hjælpe os med at skrive en god ansøgning. Bevillingen fra EUOpstart havde som betingelse, at den kun kunne dække halvdelen af udgifterne, og heraf måtte vi kun bruge 70 procent af denne halvdel til konsulentbistand. Resten skulle gå til andre udgifter (f.eks rejser til møder, hvor vi skulle forberede ansøgningen). Men den anden halvdel skulle de andre deltagere så finansiere, var vi enige om.

Jeg søgte om midler; min ansøgning blev imødekommet, og jeg var glad over en af de sjældne succeser med en ansøgning. Men glæden fortog sig. Vi havde nemlig ikke husket på, at også denne lille bevilling havde et krav om betaling af overhead. Så vi endte med ikke at bruge hele bevillingen, og jeg måtte bruge et personligt annuum, det var lykkedes mig at få, til at dække de 40 procent, som overhead udgjorde dengang i 2018. Pengene gik altså ikke til konsulentbistand, men til overhead. I alt dækkede midlerne fra EUOpstart kun en tredjedel af omkostningerne ved at udarbejde af ansøgning.

Hele historien er interessant, fordi den er så typisk. Mange eksterne midler dækker ikke overhead – de 44 procent, der skal lægges oveni, er man så nødt til at finde et andet sted, hvis bevillingen skal gå igennem. Normalt sker det ved at universitetet, hvor man er ansat som forsker, bruger sine basisforskningsmidler til at betale overhead. Jo flere eksterne midler universitetet får, jo mere går der af universitetets egne midler til overhead. Og sådan går det til, at en ikke helt lille del af basisforskningsmidlerne bliver bundet til at supplere op på de eksterne midler. Så egentlig er de eksterne midler ikke helt så gode, som mange tror.

I år forsøger vi os igen med en ansøgning, for sidste års afslag gav trods alt 85 point ud af 100 mulige, så måske kan vi rette op på manglerne i ansøgningen i tredje forsøg, hvis vi får konsulenter til at hjælpe os endnu engang, nu med at udbedre de svage punkter, som den 20 linjer lange evaluering påpegede, der var i sidste års ansøgning. Denne gang besluttede jeg mig dog, klog af skade, til ikke at søge EUOpstart, men til at søge en lokal institutionspulje om 15.000 kroner og få resten dækket af de andre partnere. Nettoresultatet er at vi får næsten lige så god konsulentbistand som ellers og at vi undgår overhead. Og vi håber selvfølgelig, at de midler, som vi nu bruger til at søge midler for, så er godt givet ud.

(Visited 111 times, 2 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar