En ny afsked med Cohen

Jeg husker endnu koncerten med Leonard Cohen i Aalborg tilbage i 2012. Dén koncert er (sammen med P.J. Harveys koncert i Randers i 2017) højt på min liste over kandidater til perfekte koncertoplevelser.

Fire år senere kom You Want It Darker, og få måneder senere var Cohen død. Det var en simpel faldulykke, der tog livet af den gamle mester.

Men nu er der så et posthumt album, Thanks For The Dance. Jeg troede vel, at det ville være en samling skrabsammen. Men der er faktisk ganske mange gode numre at finde på Thanks For The Dance og albummet er på mange måder et værdigt farvel. Jeg lytter ofte til det her i den mørke tid. Man kunne tro, at et nummer som “Puppets” var en kommentar til Donald Trumps halsløse gerninger og hans tankeløse støtter, men Leonard Cohen gik bort i samme uge som Trump vandt præsidentvalget i USA. Den uge i 2016 husker jeg tydeligt; jeg var i Glasgow og vågnede midt om natten to gange i samme uge, begge gange til en trist nyhed.

Ligesom det er tilfældet med David Bowies Blackstar kan man på Thanks For The Dance høre en sangskrivers tanker om livet, der gik, og den død, der står for døren. Tydeligst kommer tankerne om døden til udtryk på den tyste, korte “The Goal”, der er Cohens genskrivning af hans egen tekst fra 1998.

I can't leave my house
Or answer the phone
I'm going down again
But I'm not alone
Settling at last
Accounts of the soul
This for the trash
That paid in full
As for the fall, it
Began long ago
Can't stop the rain
Can't stop the snow
I sit in my chair
I look at the street
The neighbor returns
My smile of defeat
I move with the leaves
I shine with the chrome
I'm almost alive
I'm almost at home
No one to follow
And nothing to teach
Except that the goal
Falls short of the reach
(Visited 75 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar