Stellers søko

Fra Extinct monsters (London :Chapman & Hall,1896). Kilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/13/Steller%27s_Sea_Cow.jpg http://www.biodiversitylibrary.org/item/51560

Jeg holder meget af søkøer; de ligner store, flegmatiske sæler, men kommer faktisk fra en anden orden, nemlig Sirenia – og de er (ligesom jeg selv) planteædere. Alle søko-arter findes i troperne. Dvs. der har været én søko, den største af dem alle, der levede i kolde farvande på den nordlige halvkugle, nemlig Stellers søko. Den blev opdaget i Stillehavet i 1741 under en af Vitus Berings ekspeditioner, men i løbet af kun 27 år blev det godmodige og forsvarsløse dyr helt udryddet. Gerningsmændene var sælfangere og andre søfolk.

Der er rapporter fra det 20. århundrede, hvor nogen mener at have set en Steller-søko, men ingen har kunne bekræfte dem. Efter alt at dømme har intet nulevende menneske set Stellers søko, og det er usandsynligt, at et et 8-9 meter langt dyr med en vægt på op til 10 ton skulle kunne gemme sig et sted deroppe nordpå.

Der er noget særligt vemodigt ved disse beretning om dyrearter, der er uddøde i historisk tid. I vor planets historie har der været fem store artsudryddelser i jordens historie; årsagen har været store forandringer skabt af bl.a. vulkanudbrud, der førte til voldsomme forandringer af klimaet. I disse år er en million arter ifølge FN på vej til at uddø; forskellen er, at truslen denne gang kommer fra mennesket og i høj grad fra de menneskeskabte klimaforandringer. De fleste af dem er ikke så spektakulære som Stellers søko, men gør vi ikke noget, vil der også for dem komme en dag, hvor man vil kunne sige, at intet levende menneske har set de pågældende dyr og planter.