Fremmedord og fremmedhad

En ungdomsorganisation, der er “demokratisk og tager afstand fra vold” marcherer sammen med organisationer, den er enig med. Kilde: Huremagić, Haris. “Rallying for the Reconquista – Incognito among the Identitarians.” History Campus, 9 Dec. 2016, www.historycampus.org/2016/12/02/rallying-reconquista-incognito-among-identitarians/.

Inden for de seneste uger er jeg og andre stødt igen ind i den højrenationalistiske gruppering, der kalder sig Generation Identitær. Jeg har skrevet om dem før; det er en meget lille gruppe, men den er bekymrende, fordi den er så god til at virke “pæn” og derfor får uforholdsmæssigt megen opmærksomhed i medierne, hvor man tenderer mod at tage dem særdeles alvorligt, selv om de ikke er ret mange. Dagbladet Information har f.eks. haft lange artikler om dem. I Lokalavisen Aarhus bliver de omtalt som en “ungdomsorganisation, der tager afstand fra vold”. (Det er efterhånden svært at finde en gruppering eller organisation, der ikke siger, at de tager afstand fra vold.) De sætter ifølge Magisterbladet ikke selv klistermærker op rundt omkring, men de er glade for at “nogen” gør det. Til gengæld har Jakob Scharf, den tidligere leder af PET, udtrykt sin bekymring over Generation Identitær, fordi den ifølge ham tiltrækker ekstremister.

Der er en interessant kontrast med Stram Kurs; Rasmus Paludan betjener sig af åbenlyst vulgære provokationer og har ingen strategi for imagepleje, mens Generation Identitær er særdeles fokuseret på at skjule deres holdninger under en fernis af flotte ord. Budskabet nedenunder er til gengæld præcis det samme begge steder. Prøv at læse sådan noget som dette; det er en tekst forfattet af et fremtrædende medlem hos de “identitære”. Jeg vil ikke linke til den slags materiale; hvis man absolut vil, kan man nemt finde teksten på Google.

Denne egalitarisme, som hævder at alle mennesker er lige, og ikke blot ligeværdige, er den svages og taberens forsvar. Den tvinger enhver storhed ned til laveste fællesnævner, og foragter hierarki. Hierarkiet, som er menneskets målestok for storhed; vores stræben efter at være mere, være stærkere og være større. Det tillader en stræben fremad, og fordrer ære, stolthed og styrke.

Det lyder stort og flot, men er det bestemt ikke. Hvis man læser teksten nøje, vil man se, at forfatteren siger, at det er svage og tabere, der forsvarer det synspunkt, at alle mennesker er lige – og at det er et hierarki, hvor nogle er stærkere end andre, der er det naturlige (“menneskets målestok for storhed”).

Grupperingen supplerer de store ord med deres egne selvopfundne fremmedord som “etnopluralisme”, “metapolitik”, “reconquista” og “remigration” – og selvfølgelig også selve ordet “identitær”. De selvopfundne fremmedord lyder da også flotte – pluralisme er for mange mennesker et positivt ladet ord. Men ordene er slet ikke flotte. Et ord som “etnopluralisme” dækker nemlig over den holdning at ingen etnisk gruppe er mere værdifuld end en anden, men at de alligevel er nødt til at leve adskilt, da det ellers vil gå galt – dvs. tvungen adskillelse af mennesker baseret på etnicitet.

Og hvad med “remigration”? Det er simpelthen et andet ord for at

… ikke-vestlige migranter igennem tiltag på samfundsniveau tilskyndes til frivilligt at migrere tilbage til deres lande eller andre steder udenfor Europa…

dvs. tvungen “hjemsendelse” (eller bare “at sende væk”).

Man har mest lyst til ikke at diskutere de ekstreme synspunkter, som Stram Kurs og Generation Identitær og andre fører i marken. Men det ser ikke ud til at virke. Den ordentlige måde at håndtere sådanne grupperinger på, er ved at tage deres påstande for pålydende. Det er ikke det samme som at tro på påstandene. Man bør pille fernissen af højrenationalisternes udtalelser og konfrontere dem med det, de faktisk siger inde bag de store ord. For “remigrations” vedkommende kan man passende spørge, hvem der er de “ikke-vestlige” og hvordan de mon skal “tilskyndes” – og ikke mindst, hvad der skal ske med de personer, der ikke vil “migrere tilbage” frivilligt. For “etnopluralismens” vedkommende kan man passende spørge, hvem der skal bestemme, hvilken etnicitet et menneske har. Er det det enkelte menneske? Hvis det ikke er, hvem er det så?

(Visited 98 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar