Kategorier
Blog Klimaforandringerne

Huset brænder, og vi mødes næste år

Kilde: Mercator Research Institute on Global Commons and Climate Change..

Klimatopmødet i Madrid sluttede i dag, og resultatet af COP25 er skuffende. Jeg ville gå så vidt som til at kalde det foruroligende. Der er nemlig ikke sket ret meget. Ikke engang en aftale om CO2-kvoter har det kunnet blive til. Nogle lande har presset på for at der skulle gøres mere for at bremse udledningen af CO2, så målet i Paris-aftalen kunne nås. Men andre lande, nemlig USA, Brasilien og Indien, har ikke villet ændre deres nuværende planer.

Så nu sker der ingen ting. Man er blevet enige om at fremlægge nye, detaljerede planer for, hvordan man skal skære ned på udledning af drivhusgasser, når der er COP26 i Glasgow om et år. Men det globale CO2-budget rækker kun til mellem seks og ti år med det nuværende udledningsniveau, og der er ikke meget, der tyder på at det vil aftage nævneværdigt. Greta Thunberg har sagt, at vores hus brænder, og det er en voldsom, men desværre også rammende metafor. Den tynde biosfære er trods alt vores eneste hjem, og brandene hærger lige nu derude på grund af klimaforandringerne.

Når den danske klimaminister siger at

Det er et forløb, hvor det er, som om at det ikke er gået op for en række lande, hvor alvorlig en situation verden står i…

Klimaminister Dan Jørgensen, citeret i https://www.dr.dk/nyheder/indland/kaotisk-klimatopmoede-sender-igen-co2-problem-videre-til-naeste-aar

er det et tegn, hvor galt det er fat.

(Visited 103 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar