Visuel karaktergivning

Et konstrueret eksempel på en “visuel karakter” fra et kursus om programmeringssprog; denne deltager har opfyldt læringsmål om typesystem og semantik godt, mens det ikke går nær så godt med at opfylde de andre læringsmål.

Nogle gange får jeg uanmeldt besøg af Morten Aagaard, der studerede datalogi omtrent samtidig med mig dengang i 1980’erne, og denne slags besøg er altid rigtig hyggelige og udbytterige. Morten interesserer sig i sit virke for hvordan man kan visualisere data, så visualiseringerne på én og samme tid er præcise over for de underliggende data og er umiddelbart informative. Det er en meget svær disciplin, men også meget udfordrende. Man skal bestemt ikke lade sig narre af Mortens måske lidt tilbagelænede stil; han har nogle meget originale og værdifulde indsigter med sig inden for dette område.

I dag kom Morten så forbi igen. Efter en interessant snak om cykelruter og -stil fortalte han mig om sit arbejde med at få kokkeelever til at visualisere deres smagsindtryk. Ideen er at bruge den form for visualisering, man i deskriptiv statistik kalder for et radar chart, men at bruge den både som et input-redskab for elevernes beskrivelse af smagsindtryk og som en visualisering af smagsdata. Et sådant diagram har flere akser, én for hvert aspekt, og på hver af dem kan man angive i hvor høj grad aspektet er til stede. Er der f.eks. en akse for bitterhed, og oplever en kokkeelev at en madvare er meget bitter, skal hun sætte et punkt langt ude ad bitterheds-aksen. Resultatet bliver en polygon, hvis spidser er punkterne på aksen.

Det, der gik op for mig, var at man kan bruge samme idé, når man vil tale om bedømmelser af læring. En traditionel karakterskala har kun én akse, der skal repræsentere hvor godt modtageren har opfyldt læringsmål. Men der er næsten altid flere læringsmål i samme undervisningsaktivitet, og hvordan kan vi være sikker på at to 7-taller er sammenlignelige? Det kan vi faktisk heller ikke.

Men i stedet kunne man give karakterer, hvor hvert læringsmål har sin egen akse og graden af opfyldelse markeres med et punkt. Jo bedre et læringsmål er opfyldt, jo længere ude på aksen skal punktet være. Og igen kan man tegne en polygon. Resultatet bliver en visuel karakter, der kan afsløre forskellene på to præstationer, der ellers begge ville give 7. Selvfølgelig kan man også tænke på dette som at karakterer var stedvektorer i et n-dimensionalt rum, hvor n var antallet af læringsmål, der skulle bedømmes. Det interessante her er dog visualiseringen, der umiddelbart kan gøre det tydeligt, om den lærende opfylder læringsmålene bredt – for da er “karakteren” nærmest en regulær polygon med stort areal – eller har mangler. Da er “karakteren” nemlig mere eller mindre “spids” og også mindre af areal. En sådan visuel karakter kunne være en nyttig form for feedback ved eksamen.

Man kunne også bede hver deltager i en undervisningsaktivitet om at udfylde et sådant diagram undervejs, så de skullet fortælle, hvor godt de følte at de var med. På denne måde kunne man som underviser bruge diagrammerne til at sikre refleksion undervejs i et forløb.

(Visited 122 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar