Noget om at pynte juletræ

Juletræet 2019

Den egentlige glæde ved julen består formodentlig i at de samme enkle aktiviteter finder sted på samme måde år efter år. Forudsigelighed kan være tryg. Derfor synes sorgen da også desto større, når det ikke er muligt at opleve gentagelsens glæde. Jeg mødte én i går, der for et par måneder siden pludseligt havde mistet sin lillebror på 30 og nu for første gang skulle holde jul uden ham, som han altid havde kendt. Det var ikke let.

Et af de små ritualer (for det er jo hvad det er) i min jul af gentagelser er dét at pynte juletræ. En af mine mange onkler hægede om pyntningen i en sådan grad, at ingen måtte få træet at se før juleaften efter middagen – den slags kræver så også en bolig af en vis størrelse. Til gengæld fik alle andre så et glimt af benovelse, der var en julefilm værdigt.

Selv har jeg altid brugt det at pynte juletræ som en fælles syssel, der finder sted lillejuleaftensdag. Mine eneste tommelfingerregler (som der hersker konsensus om også i resten af husstanden) er, at træet ikke må være overlæsset og at der er en form for rotationssymmetri, der skal respekteres. Ellers er der ikke mange fikspunkter. Som barn stod jeg med en let dryssende rødgran, en lametta-stjerne og levende lys i kontravægtstager, men i dag er det en normannsgran, en formstøbt stjerne og LED-lyskæde, jeg har til rådighed. Forskellen er – ens.

Det perfekt pyntede træ eksisterer næppe, men det er altid godt at forsøge.