Studielandskab?

Fra “Strategisk brug af studiearbejdspladser” (https://www.bygst.dk/media/21283/Strategisk-brug-af-studiearbejdspladser.pdf)

På universiteter som Roskilde Universitet (RUC) har projektarbejde i grupper været en central del af uddannelserne. Men inden for de seneste 10-15 år er de grupperum, der tidligere var en central del af denne form, forsvundet – der kommer stadig flere studerende til, men der bliver ikke lige så mange flere resurser til lokaler. Startskuddet blev vel taget i en rapport fra Byggestyrelsen i 2008 ved navn Strategisk brug af studiearbejdspladser (det var også her, ordet “studiearbejdsplads” blev født).

Efterhånden satser man bl.a. på RUC på at lave bygninger om, så de består af store rum, hvor der skal sidde mange projektgrupper, dvs. 30 eller flere studerende, i samme store lokale. Det hedder sig, at dette skaber et fællesskab, hvor flere vejledere kan vejlede sammen og hvor projektgrupper med beslægtede emner nemt kan udføre vidensdeling.

Denne idé er reelt en variant af ideen med kontorlandskaber; den idé vandt for alvor frem i 1960’erne i USA – men kommer egentlig fra Tyskland. Det danske ord stammer fra det tyske Bürolandschaft.

Men er denne måde at tænke på studiearbejdspladser på egentlig god? Spørgsmålet om kontorlandskabers egnethed er blevet grundigt undersøgt inden for de seneste to årtier. Man kan fokusere på de positive aspekter af kontorlandskaber, nemlig mulighederne for fællesskab og kommunikation – præcis som fortalerne for “studielandskaber” gør det. Men de negative aspekter er betydelige. Megen forskning viser nemlig, at der er betydelige gener forbundet med storrumskontorer. Et forskningsprojekt fra 2019 fra Aarhus Universitet tyder på, at jo flere man sidder sammen, jo sværere har man ved at samarbejde med sine kolleger, føle sig godt tilpas og være glad for sit arbejde. Fællesrum med 30 arbejdspladser er, hvad man i undersøgelsen fra Aarhus Universitet ville kalde for mellemstore storrumskontorer.

På baggrund af resultaterne om kontorlandskabers påvirkning af arbejdsmiljøet er det værd at overveje, om “studielandskaber” på videregående uddannelser faktisk er befordrende for studiemiljøet. Det er nemlig slet ikke sikkert. Universiteterne i Danmark bør være ærlige om de først og fremmest skaber “studielandskaber”, fordi det er en god idé at organisere studiearbejdspladserne på denne måde, eller fordi der er tale om et forsøg på at håndtere en nedskæring i lokaletildelingerne.