Kategorier
Blog Den akademiske biks

Endnu et forsøg

Efteråret 2019 blev endnu et travlt efterår, hvor jeg (ud over at afholde tre kurser og vejlede tre projekter og passe to udlandsrejser ind i det fyldte skema) brugte al min ledige tid fra september og frem ikke på at forske, men på at skrive en ansøgning om forskningsmidler – sammen med de universiteter og virksomheder ude i Europa, som jeg efterhånden kender godt. Jeg var skuffet tilbage i 2018, da vi trods store anstrengelser kom over tærsklen, og så alligevel fik afslag. Men vi besluttede os til at prøve igen, og i dag sendte vi ansøgningen ind. Det er efterhånden vores fjerde forsøg (femte, hvis vi tæller et halvfærdigt forsøg med, hvor nogen trak sig ud til allersidst og vi derfor var nødt til at give op), og for anden gang har vi konsulentbistand i ryggen. Vi synes, ansøgningen er blevet rigtig god nu, og fingrene er krydset for at det denne gang vil gå godt. Men jeg vil se det, før jeg tror det.