Måltallenes død?

Fra Room for everyone’s talent (https://www.scienceguide.nl/wp-content/uploads/2019/11/283.002-Erkennen-en-Waarderen-Position-Paper_EN_web.pdf)

I Nederlandene vil universiteter og offentlige funding-institutioner i fremtiden se meget mindre på måltal som impact factor og mere på kvalitative faktorer som evner til at undervise, kommunikation af forskning og integritet som forsker, når man bedømmer forskere. Det er en interessant udvikling i en verden, hvor en god akademisk karriere er en, hvor der er mange publikationer og mange forskningsmidler (og hvor undervisning i bedste fald ikke tæller).

I rapporten Room for everyone’s talent står der

However, it is unrealistic as well as unnecessary for each academic to excel in each of the key areas. There is a need to allow for diversity in career paths with a clear profile in one or more key areas, in combinations that may change in the course of a career (i.e., vitalisation).

Netop denne forestilling om at man skal excellere på alle områder for at performe tilstrækkelig godt har ofte hersket. Retfærdigvis skal det siges, at opfattelsen ikke bliver fulgt helhjertet; der er i dag stor tolerance mht. manglende undervisning eller refleksioner over samme.

Formanden for FNU (Forskningsrådet for Natur og Univers) udtaler til Altinget.dk at

Men det er altid prisværdigt at tænke i nye baner, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det faktisk kan lade sig gøre. Det må komme an på en prøve…

Jeg kan godt forstå, at han har det sådan. Hvis de sædvanlige måltal forsvinder, bliver det svært at få New Public Management til at fungere.