Softwarefejl koster menneskeliv

Detalje fra Boing 737 MAX-fly.

Fly af typen Boeing 737 MAX har siden marts 2019 haft flyveforbud efter to styrt, der har kostet i alt 346 mennesker livet. Problemerne skyldes fejl i et system, der skal forhindre, at flyet staller. Boeing har siden opdaget endnu et problem med softwaren i den ulykkesramte flytype 737 MAX. Det nye problem vedrører angiveligt den software, der skal sikre, at visse overvågningsskærme fungerer korrekt.

Jeg har det meget blandet med at læse den slags nyheder. På den ene side er det meget sørgelige nyheder – mange mennesker er døde under tragiske omstændigheder.  På den anden side er dette en problemstilling inden for et område, der har interesseret mig i mange år, netop på grund af min faglighed inden for datalogi. De ulykkelige hændelser med Boeing-flyene viser endnu engang hvor voldsomme konsekvenserne kan være af fejl i software, og det bør føre til forøget opmærksomhed på de alvorlige konsekvenser, som manglende korrekthed af software vil have i en verden, hvor flere og flere processer er styret af computere – og nødvendigvis må være det, for moderne transportmidler er komplicerede apparater. Uden at vi ønskede det har vi fået endnu et aktuelt argument for at beskæftige os med nogle bestemte videnskabelige problemstillinger.

(Visited 121 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar