Kategorier
Blog Retspolitik

Det er svært at sige fra

I dag er der en kronik i dagbladet Politiken af forfatteren Marianne Stidsen om ændringen af lovgivning om voldtægt og om sagen fra USA om filmproducenten Harvey Weinstein. Det er trist at opleve, at en kvinde dels forsvarer Weinstein, dels taler imod en bedre lovgivning om voldtægt.

Hun skriver

Her kunne man godt få lyst til at blive lidt hård i mælet og sige: Hvis du fryser, så tag dog noget tøj på. Forstået på den måde, at man også må kunne forlange, at voksne kvinder er i stand til at sige nej, hvis der er noget, de ikke vil.

Engang fortalte en kvindelig bekendt mig om en mand, vi begge kendte, der helt uventet havde gramset på hende. Min reaktion var spontan : Hvorfor gav du ham ikke en på kassen? Du plejer jo ikke at være bange for at sige tingene som de er. Og svaret fra hende var: Så enkelt er det jo ikke – den slags kan man ikke altid.

Hun havde selvfølgelig ret. Mit spørgsmål, der faktisk var en variant af Stidsens spørgsmål, var nemlig naivt – man handler sjældent på den måde, man “burde” i en usædvanlig og ubehagelig sammenhæng, der opstår meget pludseligt.

Jeg har aldrig været i en tilsvarende situation – men det har jeg så alligevel. For nogle år siden havde jeg nemlig en meget ubehagelig oplevelse, da jeg en vinterdag cyklede hjem fra arbejde. To mænd stod ude på kørebanen på Nørre Tranders Vej og vinkede mig ind til siden. Jeg tænkte, at de nok havde brug for hjælp. Men det havde de bestemt ikke. Tværtimod truede de mig, og den ene sagde at han havde et skydevåben. Nu skulle jeg bare gøre, som de sagde.

Jeg var ikke klar over, hvad de ville, men jeg “frøs” i situationen og begyndte simpelthen at græde højlydt og sige et eller andet usammenhængende. Jeg havde aldrig forventet at sådan noget ville ske på en almindelig cykeltur hjem efter arbejde. Min gråd gjorde åbenbart mændene så bange, at de stak af. Senere kunne jeg læse i nyhederne, at der havde været tale om to fanger på flugt. Der var ikke sket mig noget fysisk, men jeg var meget rystet i flere dage efter. Og ja, jeg ringede til politiet med det samme.

Jeg kunne have været stærk, måske have slået fra mig eller skyndt mig at cykle væk. Bagefter bebrejdede jeg mig selv, at jeg ikke havde handlet på den måde. Sært nok var jeg vel mere vred på mig selv, end jeg var på de to mænd. Men i en uventet og ubehagelig situation, som opstår pludseligt og som man ikke kan overskue, gør de fleste simpelthen ikke det, de måske ellers ville mene, de burde. Derfor er det ikke så let bare at sige nej, hvis der er noget, man ikke vil, og det skal lovgivningen kunne håndtere.