Strategier ved fyring

I denne uge har der været en fyringsrunde på Nordjyske Medier. 18 blev fyret, og 32 redaktionelle stillinger blev nedlagt. Årsagen var økonomiske problemer. Allerede i 2019 varslede ledelsen, at en fyringsrunde ville finde sted. Dansk Journalistforbunds blad Journalisten kunne fortælle, at der skulle spares i alt 26 millioner kroner redaktionelt og 40 millioner kroner i hele koncernen. Fyringsrunden er den tredje inden for 12 måneder på Nordjyske Medier.

De ansatte på Nordjyske Medier skulle sidde klar mellem 8.00 og 8.30 og vente på om der kom en mail, der ville fortælle at man skulle fyres. De fyrede medarbejdere kan ikke blive fritstillet, men skal arbejde i resten af deres ansættelse.

Hele forløbet og strategien virker forbløffende velkendt fra et andet sted i Aalborg, hvor der i 2019 fandt tre fyringsrunder sted begrundet i økonomiske problemer. (I det mindste ser det dog ikke ud til at der skal holdes en stort anlagt fest hos Nordjyske kort efter denne fyringsrunde.)

For mange år siden, da min nu afdøde mor arbejdede i Danske Bank, gennemlevede hun en stor fyringsrunde, hvor ledelsen kaldte den enkelte medarbejder til fyringsmøde på et overraskende tidspunkt, typisk midt i arbejdsdagen. Den slags gør man så ikke mere. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om der inden for management-teknik er udviklet en ny, bredt anvendelig drejebog for fyringsrunder. I management-regi er det i så fald kombinationen af forvarsling i form af nyheder om dårlig økonomi, mail til alle fyrede først på dagen og nægtelse af fritstilling, der er blevet en trend.