Den mandlige afmagts terrorisme

Foto: Skærmbillede fra nyhedsindslag på amerikansk tv.

En mand kørte i denne uge en lastbil op på et fortov i Oklahoma City og dræbte derved to unge mennesker. Fire andre blev såret. Man har ikke kaldt denne handling for terrorisme, selv om der er tale om et bilangreb i USA. Den bedste forklaring man kan finde, er at drabsmanden havde mistet sin søn for ganske nylig.

Der er tydelige paralleller til det hidtil mest dødelige bilangreb, der fandt sted den 14. juli 2016 i Nice. Den franske gerningsmand, der kørte en lastbil ind i en folkemængde og dræbte 85 mennesker, inden han blev skudt af politiet, var også en mand, der havde mistet meget – han var ved at blive skilt, havde mistet sit arbejde og havde kun lidt kontakt til sine forældre (der også var skilt) og nærmeste familie, der boede meget langt væk. Han dyrkede kampsport og havde en forhistorie med vold.

Det er en form for udvidet selvmord (det har jeg tidligere skrevet om her), men det er også udtryk for en form for afmagt hos mænd. Så vidt jeg kan se, er alle bilangreb nemlig udført af mænd. Hvis vold mod familien er en form for æresdrab, er bilangrebene en form for “æresselvmord” hvor en mand på helt monstrøs og afskyelig vis prøver at vise sin styrke en sidste gang og dermed genoprette sin “ære”.

Psykologen Svend Aage Madsen (ikke at forveksle med den århusianske forfatter Svend Åge Madsen) skriver

Vi ved, at mænd kan have særlige reaktionsmåder og symptomer på psykiske problemer. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er bl.a. reaktioner i form af aggression, vredesudbrud, risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd og misbrug specielt alkohol. Desuden reaktions- og tilstandsmønstre såsom: Tilbagetrækning fra relationer, rigide krav om autonomi, overengagement i arbejde, afvisning af at få hjælp m.v.

Dertil kommer, at mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder. …

Visse særlige træk ved mænds måder at kommunikere og reagere på kan gøre, at de professionelle kan have svært ved at møde manden og forstå ham og hans problemer. Mange mænd trækker sig fra familie og venner, når de får psykiske problemer. Sådanne reaktioner kan gøre det vanskeligt for den professionelle at komme i dialog med manden om hans psykiske tilstand, se hans depression og give den behandling der er brug for.

Fra klummen Mænd har også psykiske problemer – vi ser dem for lidt (http://www.en-af-os.dk/da/Nyheder/Klummearkiv/Svend%20Aage.aspx)

Der er stadig en ofte usagt forventning om at mænd skal være stærke og skal kunne “klare sig selv”. Så længe denne forventning eksisterer og bliver næret af f.eks. familiemønstre og forventninger fra andre mennesker, fra arbejdspladser, fra mediernes fortællinger mm. om bestemte slags præstationer, er der en risiko for at nogle mænd reagerer på den ekstreme måde som lastbilangrebene er udtryk for.

Derfor er det ikke nok at arbejde for at standse radikalisering eller hvad man ellers har af strategier mod terrorisme. Vi er også nødt til at gøre noget ved de usunde forventninger til mænd, for de ser ud til også at spille en rolle.