Propaganda?

Foto af opslag fra rumænsk propagandablad. Kilde: https://www.flickr.com/photos/cod_gabriel/2148842073

Siden Donald Trump gik ind i politik, er begrebet fake news blevet temmelig udbredt. Trump bruger selv begrebet som anklage mod sine modstandere, men også blandt dem, der er helt uenige med ham, florerer begrebet.

Til gengæld er begrebet propaganda ved at gå i glemmebogen; det er underligt og uheldigt, at det er endt sådan. Alle de bevidst falske nyheder er jo netop en form for propaganda. Åbenlyst udemokratiske regimer rundt om i verden gør ganske meget for at bruge netop falske nyheder i propagandaens tjeneste. I lande som Rusland og Tyrkiet har denne form for propaganda kronede dage. I en skræmmende beretning om terrorangrebet i Beslan i 2004 skriver den tjetjenske journalist Zulay Magazieva

I naboværelset boede nogle russiske journalister. Gennem væggen kunne vi tydeligt høre alt, hvad de sagde. De repeterede deres historie højt for sig selv eller videregav information over telefonen. Vi så på hinanden og begyndte at fnise. Er det her virkelig nødvendigt, tænkte jeg. Først skal staklerne finde ud af, hvad der er sket i virkeligheden, derpå beskrive det modsatte. Og det skal være kreativt! Jeg havde næsten ondt af dem. Men hvad var der at gøre? Sådan er medierne jo i Rusland.

Fra De troede på, at de ville få deres børn at se igen. Levende, Politiken, 7. februar 2020.

Den nederlandske kunstner og forsker Jonas Staal har skrevet en bog om propaganda, og den bliver anmeldt i dagbladet Information i denne uge. Hans ærinde er interessant (synes jeg). Ud over at genfremsætte begrebet “propaganda”, slår Staal nemlig til lyd for at propaganda også kan bruges positivt og for at indse, at vi ikke kan gøre os fri af propagandaen. Ordet “propaganda” betyder faktisk bare “udbredelse” (jvf. verbet “propagere”, som dukker op i bl.a. matematik og datalogi). I 1622 grundlagde pave Gregor d. 15. La Congregatio de Propaganda Fide, der var en gejstlig orden hvis formål var at udbrede katolicismen – og der var naturligvis tale om et modtræk mod reformationen.

Når jeg og andre taler om f.eks. klimaforandringerne og hvad vi kan gøre for at standse dem, er det på denne måde også propaganda – selv om det, vi fremfører, er faktuelt baseret.

Hvorfor kan man ikke gøre sig fri af propagandaen? Alle nyhedsreportager, også dem, der er ikke tænkt som propaganda, er udtryk for en redaktionel linje, hvor man vælger stof til og fra og hvor man vælger en bestemt indfaldsvinkel. Alt for ofte strander diskussioner af fake news i forsøg på at finde ud af om en nyhedsreportage er faktuelt sand and ej og om hvordan man ; der er ikke ret mange diskussioner af hensigten med måske at ville rapportere ukorrekt og at bruge nyheder som propaganda.

(Visited 79 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar