Aalborg-Valletta, dag 2: Fra Basel til Napoli

Hotellet i Basel er det tommeste hotel, jeg nogensinde har set eller opholdt mig på,. Jeg var tilsyneladende den eneste gæst, og personale var der intet af. Den omhyggeligt udtænkte halvautomatiske komfort på b_smart Hotel (for det hed det) fik mig til at tænke på en film af Jacques Tati med manuskript af Svend Åge Madsen. Receptionen var en skærm med tastatur, hvor man skulle tjekke ind. Morgenmadsbuffeten var et køkken i tusmørke. Elevatoren var også temmelig speciel med en skydedør, man gik ind gennem og skråt overfor en hængslet dør, man skulle gå ud gennem. Ved min seng var en slags roset med tre af de underlige trepolede stikkontakter, de bruger i Schweiz.

Sådan set fik jeg en god nats søvn, men det var også nemt i mere end en forstand at forlade lokalet og gå de 100 meter ned til Basels SBB-station og sætte sig ind i toget til Milano for at rejse gennem Italien fra nord til syd.

Turen ned gennem Alperne var smuk. Der er sne på bjergtoppene, og det går op for mig, hvor længe det er, siden jeg sidst så sne. Vel inde i Italien gjorde vi et stop i Stresa, der ligger smukt ved bredden af Lago Maggiore med udsigt til blikstille vand, høje bjerge og små øer med huse og slanke kirkespir.

Morgennyhederne afslørede, at den berygtede COVID-19-virus nu også er kommet til det nordlige Italien. Jeg kunne se, at der var aflyst fodboldkampe og andre begivenheder med publikum i bl.a. Milano. Selv er jeg stadig forkølet; det fik et ældre ægtepar til at flytte til et andet sæde i toget fra Milano til Napoli, da de så at jeg hostede.

Når jeg til Catania i dag? Jeg ved det faktisk ikke. Toget til Napoli er i skrivende stund 15 minutter forsinket, og hvis dette bliver bare lidt værre, mister jeg togforbindelsen videre sydpå. Men lige nu kører Frecciarossa-toget 297 kilometer i timen. Lad os nu se, hvordan det går.

(Visited 85 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar