Aalborg-Valletta dag 3: Catania-Pozzallo-Valletta

Så ankom jeg omsider til Malta. Jeg var igen tidligt oppe; klokken var kvart i seks om morgenen, da jeg trak min kuffert fra hotellet i Catania ned til der, hvor jeg skulle samles op af en bus til Pozzallo. Det tog lidt tid at finde indgangen til det gamle toldkammer, hvor jeg skulle tjekke ind. Bussen var en lille minibus, og vi var kun to passagerer. Chaufføren havde ansigtsmaske på, men havde ikke trukket den op over næsen (!!). Vi kom forbi Etna og videre ned forbi nogle interessante bjergformationer, der lå langs den ikke specielt charmerende motorvej til Pozzallo.

Færgen ankom med knap en halv times forsinkelse fra Valletta til Pozzallo, men dette var rejsens sidste led, så det gjorde ingen verdens ting.

Det var ikke svært at finde et sæde ombord. Søgangen var forholdsvis høj, og mit koncentrationsniveau var så lavt, at jeg fulgte med på færgens skærme, der viste en familiefilm om en hund i USA, der blev væk fra sin ejer og tilbragte flere år ude i naturen. Hunden kom hjem til sin ejer, netop som vi nærmede os Valletta.

Ankomsten til Malta fra søsiden er noget helt særligt. Det første, man bemærker ved indsejlingen til Valletta, er den gamle bydel med borgen og kirkerne.

Vejrudsigten havde spået regn og overskyet, men der var faktisk høj sol – og nogen blæst. Her er vi i mere end én forstand milevidt fra det fremherskende danske februarvejr.

Efter ankomsten tog det lidt tid for taxichaufføren at finde frem til Eagle Street, hvor jeg bor; han måtte spørge sig for flere gange. Jeg blev atter mindet om at maltesisk har så mange engelske låneord, at man som ikke-maltesiskkyndig af og til tror at man forstår, hvad der bliver sagt – men det gør man reelt ikke. Det minder om forholdet mellem dansk og grønlandsk.

Fra i dag af og i hele den kommende uge bor jeg i en lejlighed på sjette sal i den gamle bydel. Prisniveauet er særdeles overkommeligt; det er ikke dyrere end et hotel. I morgen begynder konferencen ICISSP 2020.

Rejsen herned har som bekendt ikke været helt uden problemer på grund af den forsinkelse, der gjorde det nødvendigt for mig at ændre rejseplaner og overnatte i Basel og sidenhen i Catania. Men jeg nåede frem til tiden; takket være internettets muligheder var det enkelt at lægge nye planer. Og jeg har fundet en anden rejserute, som jeg vil benytte mig af, hvis jeg skal til Valletta igen – det skal jeg nemlig efter alt at dømme, og det faktisk inden året er omme.

En yderligere komplikation har selvfølgelig været COVID-19-virus; der er forholdsvis mange tilfælde i Italien nu, og man kan godt mærke, at mange mennesker der er bekymrede. Selv er jeg fortsat ikke bekymret; risikoen for en person på gennemrejse er trods alt minimal, og det meste af tiden var jeg i områder af Italien, der ligger langt fra de steder, hvor der er konstateret udbrud af sygdommen.

I dag har jeg i øvrigt et essay om togrejser i Nordjyske. Det kan I læse her (som PDF-udgave af skærmbillede af den faktiske avisside).