Sidste dag i Valletta

Det er min sidste dag i Valletta; i morgen tidlig kl. 6.30 skal jeg med færgen til Pozzallo i Italien og derfra forhåbentlig videre med tog. Jeg har brugt tid på at sove længe og på at få vasket tøj. Samtidig var det den første regnvejrsdag, jeg har oplevet hernede.

På møntvaskeriet hjalp jeg et ældre par fra København med at få startet tørretumbleren. Til gengæld kunne de hjælpe mig med mønter, thi vekselautomaten var brudt ned siden min foregående vask i torsdags. Heller ikke de var kommet hertil med fly. Jeg hørte om deres lange rejse rundt i Sydeuropa i bil – fra Athen via Patras og Bari til Catania og derfra til Valletta. Forunderligt nok havde de ikke haft problemer med at rejse med Grimaldi Lines, moderselskabet til de forfærdelige Minoan Lines, som sidste år forsynede mig med en forsinkelse på 12 timer på min rejse til Athen.

Det er altid lidt underligt for mig at skulle forlade et sted efter nogle dage; jeg synes typisk, at der går en lille uge før jeg begynder at føle mig stedkendt og har gennemskuet hvordan alting fungerer. Skæbnen vil så typisk, at det er netop da, man må af sted.

Det bliver spændende på en lidt ærgerlig måde at skulle til Italien igen nu. Jeg har især ingen forventninger til folkelivet i Milano, men der skal jeg så også kun tilbringe 40 minutter med at skifte tog. Min bronkitis er lidt på retur nu, men måske kan jeg bruge min hoste til at holde alle andre på sikker afstand.