Sneet inde

Situationen lige nu er speciel; jeg og mange andre skal holde os hjemme i mindst to uger – sikkert en del længere end det, hvis man sammenligner med hvor længe der har været voldsomme restriktioner i Kina. Det afhænger selvfølgelig også af, om nogen i min husstand trods vores afsondrethed ender med at blive syge af COVID-19.

Men selv om dette er anderledes, minder denne tid mig alligevel om noget fra min barndom: En hård isvinter, hvor vi sneede inde. Vinteren var så streng og forsyningsnettet så sårbart, at el- og vandforsyning blev afbrudt. Det betød også, at oliefyret ikke virkede, så der blev rigtig koldt inden døre. Skolerne lukkede og den offentlige transport blev indstillet. I mit hjem havde vi ikke telefon (ja, det er underligt) og fordi elforsyningen var afbrudt, kunne vi ikke se tv. Eneste forbindelse til omverdenen i den uge, hvor isvinteren lukkede alt ned, var en FM-radio med batterier. Det var en ekstrem tid, og jeg husker den derfor godt. Der var en rigtig hård isvinter i 1978-1979, men dette var faktisk nogle år tidligere, i 1973-1974, ved jeg. Da jeg mødte i skole igen, var der nemlig en af mine klassekammerater, der ærgrede sig over at være gået glip af et afsnit af Den gode soldat Svejks eventyr, der blev sendt netop på den tid.