Det forsømte forår

Lukningen af Danmarks grænser skal gælde frem til 13. april, sagde regeringen på sit pressemøde i sidste uge. Regeringens aftale, som skal forhindre fyringer, dækker frem til 9. juni, fik vi at vide i går. Det, man kan læse af dette, er at de danske myndigheder regner med, at hele COVID-19-krisen kan komme til at vare resten af foråret, og at deres vurdering på kort tid er blevet mere pessimistisk. Selv, hvis/når antallet af alvorligt behandlingskrævende patienter aftager, vil der stadig være mange, der ikke har fået sygdommen endnu, men vil blive ramt i det næste års tid. Det kommer til at vare længe, inden alt bliver “normalt” igen.

Jeg har selv været hjemme siden den 9. marts; man henstillede til mig, at jeg ikke tog på arbejde for ikke at skabe frygt efter at være rejst hjem gennem Italien, selv om Sundhedsstyrelsen havde fortalt mig, at jeg ikke skulle være i karantæne. I denne første uge har jeg taget et par korte gåture i Skanseparken, 300 meter fra mit hjem. Ellers har jeg været hjemme. Min gamle bronkitis spøger stadig, og hvis man hoster, er politiken nu, at man skal blive hjemme. Så indtil min resterende hoste en dag er væk, kommer jeg ingen vegne. Selv efter dét er det sikrest for mig ikke at gå nogen steder. Det bliver formodentlig mentalt krævende. Det er allerede nu som om dagene begynder at virke lange og begynder at flyde sammen, selv om jeg arbejder hjemme.

Man ved allerede en del om forholdene hos mennesker, der af den ene eller den anden grund er isoleret fra omverdenen længe. Den nuværende situation kan ikke som sådan sammenlignes med undervandsbåde, isolationsfængsling eller en base i Antarktis, men isolation kan stadig ende med at blive en stressfaktor. Hvis beboerne i en husstand skal være hjemme i tre måneder, vil de formodentlig ende med at gå hinanden på nerverne. Ironisk nok kan social isolation også påvirke immunsystemet negativt på længere sigt – så det er faktisk ikke sikkert, at det vil være sikkert pludselig at slippe os alle helt fri igen.

Jeg håber, at man fra officiel side vil gøre noget væsentligt for at skabe en ordentlig mental omstilling for alle os, der i de kommende uger og måske måneder skal holde os for os selv. Vi må også selv som borgere finde nye måder at holde modet oppe på, og alene dét at finde frem til strategier for det må kunne være en hjælp for os.

Mine egne konkrete planer er (i mangel af bedre)

  • at finde ud af hvordan jeg kan bruge eksisterende softwareløsninger for at undervise ordentligt; podcasts har jeg knap 7 års erfaring med, men vejledning er en udfordring
  • at gøre en artikel færdig, som jeg i lang tid har skubbet foran mig, fordi den ville kræve en større indsats
  • at begynde at meditere igen for alvor
  • at arbejde mig igennem min samling af film på blu-ray og dvd; jeg har en del film liggende, som jeg endnu ikke har fået set og som ikke kan ses på streamingtjenesterne
  • at finde en rutine for at lave styrketræning derhjemme uden redskaber

Der er også en bog om programmering i Coq, som jeg købte til POPL 2019 og dengang lovede mig selv og alle andre at læse fra ende til anden, men den er desværre låst inde på mit kontor i den anden ende af byen.