Sammen, hver for sig

Foto: Bert Kaufmann (Creative Commons Attribution 2.0 Generic)

Nogle fester stadig videre, som om intet var hændt. Men hvis der er noget, den nuværende situation med COVID-19 kan lære os, må det være at vi kun kan håndtere store kriser ved en fælles indsats og ved ikke kun at tænke på os selv.

Vi ser også forskellen mellem angst og frygt. Angsten er ikke målrettet mod noget bestemt at være bange for; angsten er diffus. Frygten er målrettet og veldefineret. 

I lang tid har angsten været dominerende i mange samfund og har givet sig udtryk i nationalistiske strømninger. Angsten er beslægtet med depressionen, den generaliserede, mål-løse og stærke nedstemthed og lever ofte sammen med den. Angsten lammer dem, den rammer, eller den får dem til at lange ud i blinde eller efter det forkerte.

Men nu ser vi, at det ikke er andre folkeslag, der truer. Til gengæld har vi en konkret luftvejsinfektion, der rammer alle, og noget helt konkret at være bange for, nemlig at der bliver så mange smittede på så kort tid, at sundhedsvæsenet ikke kan håndtere de alvorlige tilfælde. Der er samtidig en afledt frygt, nemlig at økonomien kollapser som følge af alle restriktionerne, så mange mennesker på kort tid mister deres livsgrundlag.

Frygten kan, fordi den er veldefineret, være handlingsanvisende for os. Vi ved, hvad vi hver især helt konkret skal gøre lige nu – vi skal holde os for os selv i et langt stykke tid, så vi ikke skaber en situation, hvor mange bliver smittet. Det er samtidig ikke en individuel løsning; den virker kun, hvis vi udfører den sammen. Alle konkurrencerne og privatiseringerne kan ikke nedkæmpe en simpel luftvejsinfektion.

Helene Hagel fra Greenpeace skriver i Politiken at

Vi befinder os i et skæbnens øjeblik, hvor de seneste årtiers individualisme må og skal tabe til almindelige menneskers vilje til at ændre vaner for at beskytte andre, der er mere sårbare end dem selv.

Den engelske forsker Tom Oliver sagde det samme tilbage i januar, da vi “kun” tænkte på klimakrisen.

Having a strong sense of self can be useful, but excessive individualism has its costs. The more we see ourselves as discrete entities, the more likely we are to feel isolated and lonely and to show “selfish” behaviours.  … New research shows that when people have a broader sense of group identity (for example viewing themselves as global citizens, rather than embracing nationalism), they tend to be more likely to engage in pro-environmental behaviours, such as reducing their carbon emissions, buying sustainably and volunteering.

Hele den krise, vi nu ser, giver mig på underlig vis et håb om at individualismens tidsalder slutter og måske også kan vise os en vej ud af en krise, der er meget større, nemlig klimakrisen. Det er de rådvilde og selvoptagede ledere, der udstiller sig selv. Donald Trump er det tydeligste eksempel overhovedet; alle hans store tomme ord og hans voldsomme arrogance udretter intet. Det er civilsamfundet, der handler nu.

Måske er det, der omsider fører os sammen, at vi for en tid skal være hver for sig.