Også en investering

Når den danske regering med et enigt folketing i ryggen i denne tid laver store hjælpepakker for over 285 milliarder kroner for at håndtere virksomheders underskud under COVID-19-epidemien, er det udtryk for en holdning, der på nogle måder er ny. Regeringen kunne simpelthen have valgt at lade virksomhederne lukke og derved sende mange ud i arbejdsløshed, men det gjorde den ikke. Alligevel har der været fyringer, og over 20.000 mennesker har nu meldt sig ledige i Danmark. På pressemødet i går appellerede Mette Frederiksen til at virksomhederne benyttede sig af hjælpepakkerne og holder igen med fyresedlerne.

Den mest oplagte parallel er finanskrisen for et årti siden; dengang så vi store hjælpepakker, der skulle redde store, trængte banker. Men det er ikke klart, hvad staten fik ud af dette andet end at forhindre bankerne i at krakke. Bl.a. Danske Bank har i ikke ringe omfang fortsat som de plejede, efter de blev reddet af staten.

Det burde være passende, at staten nu fik indflydelse på virksomhederne i fremtiden. Med så omfattende et økonomisk hjælpeprogram har staten nemlig reelt investeret et enormt beløb i danske virksomheder. Når andre store økonomiske aktører laver store investeringer, ender det med at de får indflydelse. Det burde også være tilfældet nu. Staten kunne bruge sin nye rolle som investor til at sikre at de ansatte ikke bliver fyret (i stedet for bare at appellere til virksomhederne om at lade være), til at sikre at virksomhederne ikke outsourcer til udlandet efter at restriktionerne er lempet og til på længere sigt at sikre, at virksomheder i Danmark lever op til målene i en kommende klimalov.