Zoom – og andre nye udfordringer

I flere år brugte jeg Skype til møder med forskere i udlandet, men uden entusiasme. Ofte var forbindelsen ustabil og hakkende, og mulighederne for at dele indhold var dårlige. Den slags var især træls, når vi prøvede at holde møder, hvor vi ellers ville have haft stor glæde af en tavle. FaceTime er ofte mindre ustabilt end Skype, men virker kun til Apples produkter og har heller ikke en god tavlemulighed.

En overgang forsøgte jeg og andre os med Google Hangouts, og det gik bedre. På det allerseneste er jeg begyndt at bruge Zoom, og til projektvejledningsmøder ser det ud til at virke godt. Først og fremmest er Zoom ikke nær så ustabilt som Skype. Der er en whiteboard-mulighed, der gør det muligt at dele indhold på omtrent samme måde som man ville kunne bruge en fysisk tavle. I undervisningssammenhænge er dette uvurderligt for mig. Dog fordrer det ideelt set, at alle deltagere har adgang til en mulighed for frihåndstegning. Jeg bruger selv en iPad, og det fungerer godt for mig, men ikke alle deltagere har samme muligheder.

Jeg kan se, at jeg bestemt ikke er den eneste, der har opdaget Zoom. Hele den nuværende situation kan ikke undgå at føre til nye måder at tænke på kommunikation i den akademiske verden. Forleden blev der således annonceret en seminarrække med fremtrædende forskere i datalogi inden for områderne logik og semantik. Også denne seminarrække bruger Zoom.

Fordi Zoom nu er ved at blive så populær, dukker problemerne imidlertid også op. Ét problem skyldes at der er problemer med ubudne gæster, der bare er ude på at forstyrre – og der er selvfølgelig allerede kommet et nyt ord på engelsk for netop dét: Zoombombing. Et andet, mere alvorligt problem, er virksomheden Zooms temmelig uklare regler for databeskyttelse. Og endelig er Zoom heller ikke gratis. Fordi jeg har behov for at kunne holde vejledningsmøder af mere end 40 minutters varighed, har det også krævet, at jeg tegnede et abonnement på Zoom.

Hvis vi skal lære noget af hele den underlige situation, vi er kastet ud i, er det at verden behøver nye infrastrukturer for at mødes online. Alt dette peger (blandt meget andet) på behovet for at udvikle og udbrede en platform for online-sammenkomster og møder, der kan anvendes af alle og ikke er styret af virksomheders ønske om at høste data. Men netop dét kunne også være en kærkommen mulighed for den trængte verdensøkonomi.