For tidligt?

Fotos af Two Dreamers fra Pexels

Regeringens pressemøde i går overraskede mig; for første gang begyndte man at tale om genåbningen af Danmark. Jeg havde forventet, at der skulle gå længere tid, og jeg er faktisk bekymret, fordi epidemien slet ikke er toppet endnu. Min fornemmelse (som DRs journalister også gav udtryk for) er, at økonomiske interesser har spillet ind, og at nogen har lagt pres på regeringen.

En yderligere bekymring jeg har, er, at nogle borgere vil misforstå de forsigtige positive signaler og slække på forsigtigheden. Da Mette Frederiksen i sin tid indtrængende sagde, at man ikke skulle give sig til at hamstre, havde det ikke den ønskede virkning på kort sigt. Analogien er oplagt: Hvis man prøver at tabe sig, er det fristende at spise lidt ekstra, når man omsider ser vægten gå ned – og da sætter man vægttabet over styr.

Når samfundet gradvis genåbner, bliver en af de særligt udsatte grupper de mange mennesker på arbejdsmarkedet, der døjer med kronisk sygdom (f.eks. astma) og derved er særligt udsatte. Hvis de bliver syge med COVID-19, bliver det en belastning for både sundhedvæsenet og samfundsøkonomien som helhed.

Det er vigtigt at vi lægger pres på vores fagforeninger, så de arbejder for at sikre, at de medlemmer, der har kroniske sygdomme, kan arbejde hjemme, så længe COVID-19-epidemien er slem.