Hvad sker der egentlig i resten af verden?

Nogle gange siger man, at COVID-19-pandemien bringer os sammen i den forstand, at pandemien rammer alle uanset alder og baggrund. Men helt lige er vi ikke. Selv er jeg f.eks. et meget privilegeret menneske; jeg kan arbejde hjemmefra og jeg mister formodentlig ikke mit arbejde. Jeg var lidt sløj med lette forkølelsessymptomer i et par dage for et stykke tid siden, men jeg er for længst blevet rask og om jeg overhovedet havde COVID-19, ved jeg ikke. Der er mad (og toiletpapir) nok derhjemme, og jeg er ikke alene – i de sidste fire uger har min familie været hjemme også.

De danske nyhedsmedier vender i høj grad blikket indad, omend der også er ganske meget nyt om pandemiens virkning på situationen i bestemte andre europæiske lande.

Men dette tilsyneladende internationale perspektiv har sine klare begrænsninger. Andre lande i Europa hører man ikke særlig meget til. Jeg skrev til en gammel ven fra Grækenland for nylig for at høre, hvordan det stod til, og jeg fik det svar, at myndighederne her så ud til at have situationen under nogenlunde kontrol. Men der er ikke megen dækning i medierne af situationen i flygtningelejrene i samme land, for slet ikke at tale om hvordan pandemien påvirker Syrien, Libyen og Yemen, der alle er plaget af langvarige og meget blodige borgerkrige. Hvordan pandemien påvirker verdens flygtninge i det hele taget, ved jeg ikke. De store medier er tavse.

Pandemien vil uden tvivl påvirke økonomien rundt i Europa alvorligt, men for lande hvor sundhedsvæsenet bare aldrig har været dækkende eller måske endda også er blevet voldsomt ødelagt, må konsekvenserne blive enorme. Det er vigtigt, at den rige del af verden også husker at vende blikket ud mod det, der er “resten af verden”,, for efter pandemien er problemerne dér bestemt ikke blevet mindre.

(Visited 85 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar