Forskningens genkomst

I 1939 troede mange, at det, der blev til 2. verdenskrig, ville være ovre til jul. Nogle har tilsvarende troet, at alle begrænsningerne, der er blevet indført på grund af pandemien, ville være ovre efter påske. Den slags hører man ikke så meget om mere. Min fornemmelse er, at de fleste har indset, at hele nedlukningen af samfundet vil vare længe. Foråret 2020 er blevet en tid, hvor medierne i uvant grad har været præget af matematiske modeller og deskriptiv statistik. Min fornemmelse er, at der er ved at blive skabt en ny forståelse af mekanismerne bag en epidemis forløb, og at videnskabelig indsigt omsider er ved at blive rehabiliteret, vel som led i den sorgproces, samfundet gennemlever.

På sin måde blev dette indvarslet, da Mette Frederiksen på pressemødet den 10. marts retorisk spurgte og svarede

Kommer vi til at tage fejl? Ja, det gør vi.

Det er (desværre) sjældent at høre en sådan udtalelse fra en minister, men det vidner om en erkendelse af at pandemien kun kan forstås og kontrolleres ved brug af videnskab, og af at videnskaben kan tage fejl. Opnåelsen af videnskabelig indsigt er langsom af natur; man kan ikke forcere erkendelse (omend man sagtens kan modarbejde den) og der vil altid være tilbageslag. Jeg skrev tidligere i år om intellektuel ydmyghed, der indebærer at man indser og indrømmer, at man kan tage fejl. Og det, der er kendetegnet ved ordentlig forskning, er netop den intellektuelle ydmyghed. Hvis vi kan få bedre underbyggede beslutninger og bedre beslutningstagere ud af pandemien, vil det være af stor værdi, for det vil kunne hjælpe os til bedre at kunne håndtere den klimakrise, der stadig er der og bestemt ikke er ovre til jul.

Og så skader det i det hele taget ikke med ledere, der besidder intellektuel ydmyghed. Det vil mange i USA nok efterhånden kunne skrive under på i dette forår.

(Visited 76 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar