Kategorier
Blog COVID-19

Sammen med Zoom

I dag mødtes jeg med mine søskende fra England, Tyskland og Sjælland med Zoom. Det er ved at være længe siden, vi har været sammen alle fem på én gang (faktisk er det nu knap seks år siden), men på denne underlige regnvejrsdag bragte Internettet os sammen. Situationen i de lande, vi bor i, er noget forskellig, og vores arbejdsliv er påvirket på temmelig forskellig vis, men vi er ved godt mod, alt taget i betragtning.

Det var opløftende at snakke med hinanden igen, og vi var enige om at vi skal mødes rigtigt, når alt pandemi-bøvlet ikke længere står i vejen for os. Det er vigtigt at have noget at glæde sig til i sådan en tid som nu.