Forsvar for de små plasticskiver

Af avisartikler kan jeg læse, at mange tyr til Netflix og HBO i disse tider. Men ikke jeg. Jeg arbejder mig langsomt igennem den store samling af dvd’er, som af uransagelige årsager har stået urørt på hylden. Jeg havde aldrig set Brokeback Mountain, 12 år som slave, Avatar eller Barry Lyndon, men nu har jeg fået det gjort, og jeg indser i denne underlige pandemi-tid, hvilke gode filmoplevelser, jeg ikke fik i biografen.

For et år siden var jeg til et arrangement, hvor en foredragsholder fortalte om teknologi, som han ikke brugte mere (jeg synes, at hans tone her var lidt nedladende). Han fortalte om hvordan han havde proppet alle sine dvd’er og cd’er i affaldssække og spurgte ud i salen, hvornår nogen sidst havde lyttet til musik på cd. Underforstået: “Vi streamer jo alle sammen nu”. Flere tilhørere rakte derefter hånden op og sagde, at det havde de gjort så sent om aftenen inden. Det er ikke alle, der kun bruger streaming.

I dag er der igen et debatindlæg i en avis, der minder os om miljøbelastningen ved streamning. 1 times streaming på Netflix bruger 163 gram CO2. Netflix får ifølge Greenpeace kun omkring 17 procent af deres strømforbrug fra vedvarende energi, men 26 procent fra atomkraft og de resterende 30 og 24 procent af deres energi fra henholdsvis kul og naturgas.

LP-pladerne har fået en renæssance, men hvis der er retfærdighed til, bør det samme ske for cd’er, dvd’er og blu-ray. De er nemlig et bedre miljøvalg. CO2-belastningen ved fremstilling og distribution af en dvd eller cd er ganske vist omkring ét engelsk pund (vægtenhed) ifølge en amerikansk webside (i USA bruger man i modsætning til i Storbritannien stadig engelske pund). Det svarer til tre timers streaming på Netflix. Men det, der er det vigtige kritikpunkt ved plasticaffald, nemlig at plastic ikke forgår så let, taler til de små skivers fordel. For hvis man passer godt på sin dvd eller cd, kan man have den i mange år og se og lytte til indholdet igen og igen, og da er de små skiver et langt mere miljøvenligt valg. Og hvis man vil, kan man købe og sælge skiverne på antikvariat.

Jeg har haft dvd’er og blu-ray-dvd’er siden 2004. Nogle af mine cd’er har jeg haft i mere end 30 år. Én skive er blevet irret på en underlig måde ved en produktionsfejl, et par andre er blevet ridset, men resten spiller fint. Jeg holder af de gode bokssæt med ekstramateriale, som man kan gå på opdagelse i. Her er der ganske meget tilbage, jeg ikke har set og hørt.