Kategorier
Blog COVID-19

Skæg for sig…

Ugen efter nedlukningen af store dele af det danske samfund tog jeg en spontan beslutning, da jeg rakte ud efter barberhøvlen en morgen: Jeg ville lade skægget stå. For 25 år prøvede jeg i nogle få uger at få et skæg til at gro, ansporet af min daværende partner. Det kom der ikke meget ud af.

Men netop nu, hvor så meget er så anderledes og alt tilsyneladende kan ske, var det tid igen – og nu, lidt over en måned senere, er jeg blevet indehaver af en form for skæg. Det passer ind i den måske lige vel afslappede æstetik, der er blevet fremherskende i en tid, hvor jeg og mange andre tilbringer mere end treogtyve timer i døgnet inden for hjemmets fire vægge. Skægget er alene ved sin fremtoning blevet et signal om det anderledes, og uden at jeg havde tænkt over det, gør det mig også mindre tilbøjelig til at røre ved mit ansigt.

Vil jeg så beholde de hår, der er vokset ud i den nedre del af mit ansigt? Det tror jeg ikke. For det meste tænker jeg ikke over, at de er der, men nogle gange bliver jeg bevidst om dem. Når det sker, føles skægget stadig uvilkårligt lidt som et fremmedelement – måske fordi jeg så godt som altid har gjort kort proces med skægstubbe. Og så er der også det med at spise suppe og lignende føde… (og resten ved vi godt)

(Visited 142 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar