Kategorier
Blog COVID-19 Det er samfundets skyld

Uligheden og COVID-19

Hjemløse i Austin, Texas i USA. (CNS photo/Bob Roller)

COVID-19 gør ingen forskel på mennesker – men det gør samfundet. Selv sidder jeg trygt og godt med problemer, der måske ikke er til at overskue rent tidsmæssigt, men ikke på kortere sigt påvirker mit livsgrundlag. Men langt fra alle er så heldige.

Et tydeligt eksempel på det er Singapore. Midt i marts var smittetallet er kun omkring 200. Men siden er det gået stærkt. Nu er antallet af smittede steget med over 50 om dagen. Og hvor skolerne før var åbne og hverdagen var næsten normal, er der indført lockdown med bl.a. maskepåbud og forbud mod besøg. Det var i sovesalene for migrantarbejderne fra Indien og Bangladesh, smitten begyndte at sprede sig.

En ny artikel i The Lancet analyserer, hvordan ulighederne i USA nu også manifesterer sig under pandemien. Afro-amerikanerne, borgere med latinamerikansk baggrund og den oprindelige befolkning er mere udsatte end andre – og de er også blandt de grupper i det amerikanske samfund, som er særligt ramt af den sociale og økonomiske ulighed.

Én måde, uligheden rammer på, er selvfølgelig uligheden i adgang til sundhedsvæsenet. Men i Danmark rammes de hjemløse af at herberger, varmestuer og andre tilbud nu er lukket. Hjemløse kan i sagens natur heller ikke isolere sig i hjemmet. Og alle steder, hvor samfundet lukker ned og megen interaktion flytter til internettet, er det den dårligere mulighed for netadgang, der er yderligere med til at gøre ondt værre .

Det er vigtigt med hjælpepakker til erhvervsdrivende og kulturliv, men politikerne (og den enkelte borger) må ikke glemme problemerne med ulighed, for de er endnu mere synlige lige nu.