Kategorier
Blog Sindet

Første person flertal?

Hvad nu hvis et menneske hævder at være ikke én person med flere sider, men faktisk flere personer i samme krop? Ideen om at man kan være en sådan plural (for det hedder det) er ny for mig. Pluralitet består da i at være én krop, der rummer mange personer. Der findes en Plurality Playbook om pluralitet, og den er selvfølgelig skrevet af et antal personer. Om disse personer er fordelt på én eller flere kroppe, ved jeg ikke. Men her er deres definition af pluralitet.

Plurality (also known as multiplicity) is the state of having more than one person/consciousness sharing a body. Together, the people who share a body make up a plural system or multiple system, often referred to simply as a system. The size and nature of a system varies greatly, with system size varying from two to well over 100. Some systems are highly co-conscious and as a result have very strong continuity of memory while others have more strongly partitioned memory and often lose time and access to certain skills (ie. ability to code) when they switch to a different headmate/systemmate/insider. The headmate who is currently controlling the body is said to be at front.

Pluraler har valgt en sprogbrug og tankegang, der umiddelbart leder tankerne hen på sprogbrugen om transpersoner: Man kan “springe ud” som plural og der er bestemte retningslinjer for, hvilke stedord man bør bruge, når man omtaler en plural: Hvornår er der tale om f.eks. en “ham” eller en “de”? Og et system, der ikke er en plural, kaldes for en singlet.

Elisabeth Schechter, der er lektor i filosofi og kognitiv videnskab ved Indiana University Bloomington i USA har skrevet en interessant populærvidenskabelig artikel om dette for mig noget underlige fænomen. Ifølge hende skulle pluralitet være noget andet end det, man i psykiatrien kalder for dissociativ identitetsforstyrrelse. Forskellen er at en plural ikke ser sig selv som forskellige manifestationer af samme “egentlige person”, men som flere personer.

På mig virkede ideen om at kunne være en plural umiddelbart mærkelig, og det gør den egentlig stadig, men en singlet som mig vil hævde, at der på nogle måder vel er tale om at tage den opdeling, som vi kender godt fra andre sammenhænge, og tage den til sin formodentlig mest ekstreme konklusion. I superheltenes verden er det typisk sådan, at superhelten i nogle sammenhænge er et almindeligt menneske med et almindeligt navn, i andre er et særligt væsen med særligt udseende, særlige evner og et andet navn. Forskellen er at ingen ved (eller burde vide) at Clark Kent og Bruce Wayne også ind imellem er Superman og Batman.

I virkelighedens verden kommer vi tættest på ideen om flere identiteter gennem de forskelligartede roller, vi hver især har i andre menneskers øjne. Men selv om jeg både er f.eks. universitetslærer og aktivist i Amnesty International, hedder jeg altid det samme, og nogle mennesker har kendt mig i begge inkarnationer. Forskellen er, at en person, der er del af en plural også kan have flere sider af sig selv!