Fra dyr til mennesker

Inden for de seneste måneder har man talt om hvordan SARS-CoV-2-virussen er sprunget fra dyr til mennesker. Men der er ganske mange andre tilfælde derude. HIV er måske den mest spektakulære og skræmmende virus, der har foretaget dette spring, men der er mange andre tilfælde.

Mange af dem har forbindelse med det faktum, at mange mennesker spiser dyr. Da jeg i sin tid blev vegetar (og siden veganer), var det påvisningen af, at kogalskab kan springe fra køer til mennesker og forårsage Creutzfeld-Jacobs’ sygdom, der fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i at spise dyr.

De berygtede fugleinfluenza-epidemier blandt mennesker skyldes netop at en influenzavirus er sprunget fra fugle til mennesker.

Og hvad har det så med kyllingefarme at gøre? Ud over de kummerlige og uværdige vilkår, dyrene må tilbringe deres korte liv under, sådan som det generelt er tilfældet i det industrielle landbrug, er der i kyllingefarmenes tilfælde tale om risikoen for spredning af farlige former for influenza.

Influenzavirus inddeler man efter deres sygdomsfremkaldende egenskaber: enten lavpatogene (med ingen eller milde symptomer) eller højpatogene (med svære symptomer og op til 100 % dødelighed). Hidtil er det kun subtyperne H5 og H7, der har givet anledning til højpatogen fugleinfluenza hos fugle. De højpatogene vira er, som navnet antyder, de rigtig farlige.

Det industrielle opdræt af kyllinger rummer her to farer. Den ene er at mennesker er i kontakt med rigtig mange fugle (i en typisk bygning kan der være 20.000), så der er alt for gode muligheder for at vira kan springe fra fugle til mennesker. Den anden er, at det ser ud til at lavpatogene vira i ikke helt få tilfælde går hen og bliver højpatogene.

I en artikel fra 2018 i Frontiers in Veterinary Science har forfatterne lavet en analyse af hvad man ved om dette fænomen, og det viser sig, at der findes ganske mange spring af virus til mere dødelig form netop på kyllingefarme. LPAI betegner i det følgende Low Pathogenic Aviary Influenza (lavpatogen fugleinfluenza), og HPAI tegner High Pathogenic Aviary Influenza (højpatogen fugleinfluenza).

Forfatterne skriver

From 1959 onwards, we identified a total of 39 independent H7 and H5 LPAI to HPAI conversion events. All but two of these events were reported in commercial poultry production systems, and a majority of these events took place in high-income countries. In contrast, a total of 127 reassortments have been reported from 1983 to 2015, which predominantly took place in countries with poultry production systems transitioning from backyard to intensive production systems.

Fra Dhingra Madhur S., Artois Jean, Dellicour Simon, Lemey Philippe, Dauphin Gwenaelle, Von Dobschuetz Sophie, Van Boeckel Thomas P., Castellan David M., Morzaria Subhash, Gilbert Marius: Geographical and Historical Patterns in the Emergences of Novel Highly Pathogenic Avian Influenza (HPAI) H5 and H7 Viruses in Poultry, Frontiers in Veterinary Science 5, 2018.

Der har med andre ord siden 159 været 39 tilfælde, hvor en fugleinfluenza-virus er blevet højpatogen i forbindelse med kyllingeproduktion og 127 andre tilfælde, fortrinsvis i lande hvor kyllingeproduktionen blev lagt om til industrielle farme.