Kategorier
Blog Slægt og venner

Et svært farvel

Detalje fra kirkegårdsmuren i Nørresundby.

I dag deltog jeg og mange andre fra Bondropsgade i bisættelsen af Poul Hansen, der sammen med sin hustru Hanne havde været en aktiv skikkelse i grundejerforeningen. Poul var en vellidt og rar og særdeles kompetent mand, og det føles underligt og forkert for os, at vi ikke skal se ham mere. Præsten holdt en god og varm tale for de 40 mennesker, som havde lov til at deltage – dette er den fastsatte begrænsning på grund af pandemien.

Det tungeste øjeblik ved enhver bisættelse er altid dér, hvor kisten bliver kørt væk. Der er først afskeden med det menneske, vi har mistet, og derefter en stund i tavshed og mulighed for at tale med de pårørende.

Her under pandemien må det have været ekstra hårdt for Hanne at skulle tale med os alle på afstand netop da. Jeg kunne tydeligt mærke på mig selv og andre, der deltog i begravelsen, hvor tyngende og forkert, denne distance føltes.

Alt dette minder mig om at det er vigtigt, at vi ikke taler om social distancering, men om fysisk distancering. Vi må ikke distancere os fra hinanden på det personlige plan, bare fordi vi ikke må smitte hinanden. Det kræver meget af os at finde en måde at erstatte den fysiske nærhed med et alternativ, vi kan leve med i månederne, der kommer.