Kategorier
Blog Den akademiske biks

Endnu et afslag

Jeg har tidligere skrevet her om mine forsøg på at få forskningsmidler fra EUs Horizon 2020-program. I perioden fra oktober til januar brugte jeg al den tid, jeg ikke brugte på at undervise, på at være koordinator på en ny ansøgning med et konsortium med gode og dygtige mennesker universiteter fra Lissabon, Glasgow, Bologna og Malta, tre virksomheder, Eclipse Foundation og INRIA (Frankrigs største forskningsinstitution inden for datalogi og anvendt matematik). Vi fik betalt assistance af et dygtigt konsulentfirma. Men lige lidt hjalp vores store indsats og en ansøgning på 160 sider. I dag kom endnu et kortfattet afslag som reaktion på fire måneders koncentreret indsats.

Nogle vil uden tvivl se dette som endnu et tegn på hvor dårligt jeg performer. Måske bliver jeg nødt til at blive gymnasielærer? For hvem ved, om jeg er samme sted til næste år? Jeg publicerer og får BFI-point, men BFI-point er ikke nok. Alt det, og meget andet, vil man kunne sige. Men jeg vil godt have lov til at være skuffet alligevel – bare lidt – inden jeg tager mig sammen igen, undskylder for min dårlige performance og tager ja-hatten på, sådan som man siger at jeg skal.

(Visited 157 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar