Kategorier
Blog COVID-19

Hjemmearbejde

Mit skrivebord derhjemme.

I Magisterbladet kan jeg læse om Katrine Gro Nielsen, der er biolog hos Haldor Topsøe, og ligesom mange andre vidensarbejdere er nødt til at arbejde hjemme under pandemien. Hun har gode erfaringer med at arbejde hjemme og udtaler

Jeg synes, det er superfedt at arbejde hjemme. Jeg ved ikke, om jeg er blevet mere effektiv, men jeg er i hvert fald blevet mere struktureret og arbejder mere i blokke nu. Alting foregår gennem min kalender, og lige som jeg kan blokke min kalender med aftaler, kan jeg også gøre det med opgaver. Måske kan man sige, at jeg koncentrerer mig om færre opgaver ad gangen, og det giver mere ro og gør arbejdet mere tilfredsstillende for mig.

Sådan burde det også kunne være i en almindelig hverdag, og jeg har tidligere talt med min chef om at arbejde på denne måde. Det er jo også i firmaets interesse, at jeg får en mere struktureret hverdag. Og selv om det nok bliver sværere at holde det, når jeg møder ind igen, så vil jeg gøre mig umage med ikke at falde tilbage i de gamle vaner.

Jeg kan genkende en hel del af Katrine Gro Nielsens observationer efter selv at have arbejdet hjemme i to måneder nu. Mine egne dage er blevet meget strukturerede. Alle har de samme rutine: Stå op, spise morgenmad og læse Information, meditere kl. 7.30, morgengymnastik, 25 minutters på romaskine og bad. Så varmer jeg vand til grøn te og derefter kommer møder og vejledning på nettet og korrespondance, afløst af læsning og skrivning på computer og iPad. Til sidst, typisk ved 16-tiden, indtræffer en slags fyraften med 20 minutter på romaskine, huslige gøremål og aftensmad. Lørdag og søndag skal vel egentlig være anderledes, men jeg står op på samme tid og gør de samme ting frem til og med at lave te – og romaskinen bliver også i weekenden taget frem to gange dagligt.

Den første måneds tid passede jeg ikke ret godt på mig selv; dagene stod på uvaskede hættetrøjer og hullede jeans, og efterhånden også på fuldskæg og vægtforøgelse, fordi jeg ikke fik rørt mig og spiste mere end ellers. På dén måde var hjemmearbejdet i bogstaveligste forstand ved at blive en fed oplevelse.

Nu tager jeg altid pænt tøj på, og det er faktisk lykkedes mig at tabe mig ned til normalvægt igen ved hjælp af romaskinen og ved at veje den mad, jeg spiser. Efterhånden har jeg også fået mig en bedre hjemmearbejdsplads. Jeg har købt en ordentlig skærm og et ordentligt tastatur (og en kablet mus), så jeg slipper for at sidde og kigge på min lille MacBooks skærm.

Hjemmearbejdet har fordele og ulemper, og jeg vil tøve med at kalde det “superfedt”. Én fordel er, at jeg slipper for at skulle bruge transporttid for at nå et møde et andet sted i byen. En anden er, at omgivelserne er velkendte. En tredje er, at motionen kan ordnes på romaskinen og deles op over dagen i stedet for at jeg skal bevæge mig over til fitnesscenteret. En fjerde er, at det, man måske ikke er så glad for i arbejdslivet, bogstaveligt talt bliver holdt på afstand.

Én stor ulempe er, må jeg indrømme, at jeg ofte føler mig isoleret. Jeg er alene hjemme i dagtimerne, og først efter “fyraften” ser jeg min familie. Den kollegiale kontakt er overladt til veldefinerede aftaler med brug af skærm. En anden ulempe er manglen på variation: Arbejdet bliver let ekstremt stillesiddende, netop fordi jeg aldrig skal gå nogen steder.

Nogle mener, at hjemmearbejde i stort omfang er kommet for at blive. Men det er netop her, jeg er bekymret. For arbejdet er nu også for alvor er blevet grænseløst, fordi der ikke er nogen variation i hvor jeg opholder mig: Jeg er altid hjemme, så jeg er i én forstand altid på arbejde og kan altid lave arbejdsopgaver, hvis jeg har en ledig stund. Min mailkonto står i baggrunden og giver mig konsekvent dårlig samvittighed. Dagene flyder stadig meget nemt sammen, selv om jeg strukturerer mit liv.

Omstillingen fra at rejse i tog gennem Europa og sejle over Middelhavet til Malta i februar og siden stå under Pantheons oculus til at komme hjem til en lang karantæne med minimal variation har været en brat og underlig overgang for mig. Mine aktiviteter i Amnesty International, der gennem mange år har været en kilde til stor inspiration og gode sociale aktiviteter tillige, finder sted på nettet, og jeg bevæger mig i det hele taget meget sjældent længere væk end Superbrugsen Nordhavnen. Jeg er faktisk begyndt at overveje at forlægge mit “kontor” til Egholm eller en park, når vejret tillader det.

(Visited 131 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar